Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemærkninger i Anledning af Ascoli, Saggi Ladini. |77
Vrede (ikke nævnt af A.|, kan maaske sammenlignes med fr.
courroux, it. corrolto, prov. corroptz af corruptus, skjønt rup tus,
it. rotto ellers paa Kam. heder rut; ogsaa her er nemlig Vaklen
paa Italiensk: corruccio, cruccio af Verbet corrucciare, crucciare
= *corruptiare, neppe med Diez af colleruccio. — Det
mærkelige stizar slukke, slukne, engd. s-lildar, Sursees stidar, der
svarer til ital. attutare, stutare dæmpe, slukke-, fr. tuer slukke,
dræbe, forklarer A. paa en ganske ny Maade. Efter Diez kom
det af lat. tutari (inopiamj i Betydn. »afværge"; men om man
nu tænker sig tutari ignem »passe Ilden», saa er der dog et
godt Stykke .derfra til at slukke den. Ascoli bemærker ogsaa
med Rette, at f. Ex. tutari inopiam ikke betyder andet end
beskytte, understøtte Trangen, medens attutare la farne bet. slukke,
stille Hungeren. A. fremsætler nu selv en anden og unegtelig
ligesaa dristig Forklaring, nemlig af tötus, hvoraf *totare, *tutare,
med Betydning af oterminare«, der let gaar over til
oextermi-nare». For at forklare Formen, paaberaaber han sig ital. tutto,
port. tudo, central, og østladinsk dut; rimeligere var det at
minde om del lombardiske tilt; men det er en slem
Anstøds-sien, at Adjektivet i Ram. heder tut og hverken tilt eller tit;
et Verbum dannet af tötus vilde paa Ital. hede *tuttare, paa Fr.
"touter, paa Ram. *tutar. For at finde en Analogi til
Betyd-ningsovergangen gaar A. helt til det fjerne Hebraiske, hvor killa
betyder »perfecit, peregil, finivit, absumsit, delevit». Jeg ser
ikke rettere, end at det vilde have ligget nærmere at
sammenligne lal. conftcere fuldende, gjøre Ende paa, eller det fr. achever
med samme Betydning; ja achever un blessé har endog en vis
Lighed med «at slukke en rygende Tande«, ram. Un lumelg ca
fimma ven ei bue a stizar, Matth. 12, 30. En endnu mere
slaaende Overensstemmelse vilde dog Brugen af det germaniske
Adjektiv all frembyde: tydsk Das Oeld is all (alle), norsk
Sumaren er snart all, svensk Nu er visan all. Før man
kunde antage A.s Forklaring, maatte det ialfald godtgjøres, at
det romanske Adjektiv tutto, tut er brugt paa en lignende Maade.
Men vel at mærke have de germaniske Sprog ingenlunde vovet
!»urd. tid»kr. lur lilol. og pidn«. Ny r»kk’-. I. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
