Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle eiendommelige conjunctiviske Spørgeformler i Græsk. 203
ovtot ol 9eoi ovx s%ovo"i ifjvxijv; — "ExovCtv, ijv d’ iyd, —
Ov-xovv xal £wo flatv’-, — Zwa, sqijv. — Tav 6é ye ftoW, sift;,
(ofÅOÅöyijxag zaiix tlvui ffd, oGa av ffo» eSij xal åovvat xal
ano-dotiDai xal &vöat &tvi özoi av fioidt]. — ’QfioXoyrixa, stfifv’
ovx i’oit ydg pot dvddvGtg. — Denne sidsle Begrundelse {oi>x
é’nn ydg uoi dvaåvcig) staaer fuldkommen sideordnet med ri
ydg nd&w i det Koregaaende.
Fonnelen ti ydg ndöto føies altsaa, som Stederne vise, til
Udsagn om, at man vil eller maa gjøre Dette eller Hiint (eller til
et almindeligt Udtryk af Indrømmelse og Tilstaaelse), eller bruges
i Svar paa Spørgsmaal, om man virkelig gjør eller vil gjøre Dette
eller Hiint, for at betegne Umuligheden af at handle
anderledes. Naar J. H. Bremi paa et Sted, som jeg siden
nærmere skal omhandle, forklarer ti ydg nd&at saaledes: «est
deplorantis statum suurn, qui impedit, quominus facere possit,
quæ vult», saa drager han for snevre Grændser for Brugen; thi
del. Tvingende er ingenlunde overalt Umuligheden af at unddrage
sig Noget, man nødig vil, men det kan ogsaa være Naturens
uimodstaaelige Drift, som i Stederne af Eurip. Hee. og Aristoph.
Lys., eller en moralsk Nødvendighed, som hos Platon og i
Stedet af Aristoph. Eccl., og om der end paa dette sidste Sted
spøgende affecteres en vis Utilbøjelighed, er der derimod i Eurip.
Hee. aldeles ikke Tanke om, at Moderen helst vilde unddrage
sig Opfyldelsen af siu Moderpligt. Mere correct er Formelens
Omraade betegnet af L. C. Valckenaer til Stedet af Eurip. l’hoen.
med de Ord: »Bet formula eorum, quos invitos natura, vel fatum,
vel quæcumque tandem cogit vix superanda necessitas«, forudsat
da, at han ved »invitos« blot vil betegne det Ufrivillige og ikke
bestemt det Modstræbende.
Men naar nu saaledes Omraadet for disse Formlers Brug
ganske almindeligt er bestemt, saa bliver det næste Spørgsmaal,
hvad de da egentlig betyde, hvorledes de ere at opfatte og
gjengive. ■
For nu først at tage Oversættelsen »Hvad skal der blive
af mig?», som f. Ex. H. Stephanus gjør gjældende navnlig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>