Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 c- p Christensen-Schmidt:
staaer ti dgoS eller %i öodam, hvad der isaafald vilde give en
Tautologi, og for det Andet af selve Betydningen af Verbet
ndoyjrtv, hvad ogsaa Kroger fremhæver. Man har villet
sammenligne tAijvat, idet man f. Ex. har anført Æschyl. Agam. 408,
hvor Helena kaldes dtXijta zXåaa (W. S. Teuffel ad Aristoph.
Kub. 234). Men det klarer aldeles ikke Sagen; thi i rlf/vai er
der et tydeligt fremtrædende Moment af Energi, som er aldeles
fremmed for nda%ttv; tlfjvat betegner netop den kraftige,
selvbeherskende Udholden, og det er derfor, at det ogsaa kan
betyde »at faae sig til", »at driste sig til», og i denne Betydning
ogsaa, ligesom ml/iav og vnopévsiv, forbindes med Infinitiv af
et Bandlingsverbum, zXrjvai « nottit’1), ligesom man paa Latin
kan sige »sustineo aliquid facere*. Men et dermed synonymt
■nåcfui n notilv skal man vist have ondt ved at eftervise,
ligesom neppe nogen Romer kan have sagt »patior aliquid facere«3).
Der kan i Verbet nda%itv efter dets Betydning ikke tænkes
nogetsomhelst Villiesmoment udover det, der efter græsk
Sprogbrug kan lægges i ethvert passivt Verbum, og, som allerede
tidligere bemærket, fører til Oversættelsen »Hvad skal jeg lade skee
med mig?». Hvis altsaa Grækerne have brugt Verbet ndo%iiv
om Handlinger, da kan det kun være enten fordi de have lagt
Noget ind i dette Verbum, som ikke efter dets Betydning ligger
deri Ibrugl det prægnant), eller fordi de have opfattet
Forestillingen om Handlingen paa en særegen Maade.
At nu Grækerne have brugt Verbet nda^siv saaledes, og
det om virkelige Handlinger i allerstrengeste Forstand og ikke
blot i den mere udstrakte Betydning, hvori vi ofte bruge Ordet
Handling i Grammatiken, det lader sig ikke benegte. Allerede
*) Overgangen betegnes ved Steder som Aristoph. Nub. 119 ov yaf> av
rkaiijv Idéiv tovs inning rö yQuifict ai.axixva.iop.ivoi.
2) Noget ganske Andet er det, at vi hos Platon linde ninov&a élrai n i
betydningen »har den Egenskab at være Noget- (Hipp. maj. p. 300 E og
302 A; Soph. p. 245 B; Parm. p. 140 A). — Særlig instructiv med
Hensyn til Forskjellen mellem jk^vai og ndajiitv er Forbindelsen i
Spaa-dommen Herodot. V, 56 ri/}3* kiojv uikqia naftwv rtriijor« Su,ucu. SmI.
Theogn. 1029 zdXua, 9vui, xaxolmv oftuig citIijik ntnovftios.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
