Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9|0 C. P. Christensen-Schmidt:
H\orledes skal da nu dette Phænomen forklares? thi at
sige med de gamle Scholiaster, at ol notovvttc zqotiov zivd
xai aviol ndcfovdi nd&og, avio (eller xar avtd) %6 nottiv,
turde vel, om det end er nok saa rigligt, dog ikke være
tilstrækkeligt1!. Den fornuftigste og ialtfald tydeligste Forklaring,
saavidt jeg veed, er given af J. H. Bremi i en Anmærkning til
J. Conr. Orellis Epistolæ Socraticorum et Pythagoreorum 11815),
som jeg allerede forhen har antydet, og lyder saaledes: *TlaGxeiv
dicitur de statu, seu affectu, seu condicione. Jam ista sæpe ad
airendum incitant, ita ut, sensu prægnante, huic vel statui vel
affeclui accedat notio agendi. Sed hæc Græcis non tanti erat,
quanti ista vel status vel affectus. Ita hoc loco to ås tavto
nsiastat ni) vfietégu) signifleat: «alii eodem modo affecti erunt,
quo vosmet ipsi», quem quidem affectum sequitur etiam agendi
par ratio. Sic ubique. Non igitur dicendum, naa%etv positum
esse pro noulv, sed Græcos statum seu affectum tamquam
agendi caussam ponere maluisse, quam ipsum agendi verbum.«
Denne Forklaring lader ialtfald i Uetning af Tydelighed Intet
tilbage at ønske. Bremis Mening er, at idet Verbet ncto%tiv
brugtes om Tilstande (ydre eller sjælelige), blev man, ved at
opfatte Tilstanden som Tilskyndelse til Handling, ført til, ved
Medindbefattelse af Forestilliugen om Handlingen i Betegnelsen
for den Handlingen fremkaldende Tilstand, ogsaa al lade Verbet
naa-luv »sensu prægnante« betegne selve Handlingen. Det er
en Forklarins, som ved første Øiekast seer meget tiltalende ud;
men den lader sig, som det snart vil blive klart, ikke
gjennemføre. Utvivlsomt har Bremi været paa Veie til at opfatte
Phænomenet rigtigt, men han er bleven staaende ved en uklar
Forestilling. Hans Forklaring indeholder imidlertid et værdifuldt
’) Med ligesaa god Ret kan man omvendt sige, at oi nucxovns tgonov
itv« xai itiinl Tiotoiai u x«i’ uvio to nilaxuv (G. V. Schömaun t.
Eurip. Ion. 343: Et sane etiam qui patitur aliquid, co ipso quod patitur
etiam agere aliquid videri potesti; men hele dette Phænomen, som finder
sin Forklaring i at noulv (elier å^iiv) som det Verhum, der betegner
Verbalforestillingen i dens hele, almindelige og ubestemte Omfang, ogsaa
kan bruges om Tilstande og Tilsted, kan lier blot antydes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
