Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle oicndommeliae conjunctiviske Spørgefcirmltr i Græsk. 2lo
til Gjenstand, det andet derimod ligefrem angaaer Aarsagen, da
vil det være klart, at disse Spørgsmaal paa den ene Side efter
. deres Indhold meget vel kunne føies til ri nåaxstq, ogsaa naar
det opfattes som Spørgsmaal om Aarsagen til Herakles’
sælsomme Adfærd (sml. de ovenfor under |2) og (3) anførte Steden,
og at der paa den anden Side efter den her udviklede
eiendommelige Opfattelse heller ikke vilde være det Mindste til
Hinder for at føie ganske de samme Spørgsmaal ogsaa til et
ti nouTc, med andre Ord altsaa at disse tilføiede parallele
Spørgsmaal ere aldeles irrelevante for Afgjøreisen af, hvad ri
naGyttc, paa dette Sted betegner.
Men naar det afseet herfra dog, som jeg ovenfor har
godtgjort, maa erkjendes, at der gives Steder, hvor ti ndaxéig (eller
ri nacim) naturligst maa opfattes eller endog paaviseligen er
bleven opfattet som betegnende Handlingen selv, da er man
berettiget til at overføre denne Opfattelse ogsaa paa de andre
Steder, og det Charakleristiske for hele denne Sprogbrug bliver
altsaa netop Muligheden af en dobbelt Opfattelse.
III. ndtsxsiv brugt som Betegnelse for selve
Handlingen, men ikke for Aarsagen dertil.
Dette er navnlig Tilfældet flere Steder, hvor den anvendte
Form er Perfectet ninov&a. Ved Siden af at bruges med reen
Præteritumsbetydning om Medfart og Tilstød, bruges jo nemlig
dette Perfectum ikke ualmindeligt ogsaa med Præsensbetydning
for at betegne en nærværende Situation, sjælelig Tilstand,
Beskaffenhed eller Egenskab som bevirket Resultat i Lighed med
de Madv. gr. Ordf. g 112 Anm. 2 anførte Verber. Enkelte
Gange staaer det nu saaledes ogsaa, hvor der er Tale om en
Fremgangsmaade, men, som det paa Grund af Perfectumsformen
og i Overeensstemmelse med hele den øvrige Brug er at vente,
om en Fremgangsmaade, der har Noget af Tilstandens Natur
ved sig, idet den fremtræder som varig eller sædvaneagtig. At
Fremgangsmaaden er betegnet som bevirket Resultat, medfører
da her en særlig Opfordring til med det Samme at tænke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
