Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
C. P. Christensen-Schmidt.:
det Bevirkende, og dette er paa flere Steder ogsaa mere eller
mindre bestemt særlig betegnet.
Aristoph. Ran. 718 ff. hedder det i Parabasen:
nolldxig y’ yptv söo^sv rj noXtq ntnov&évat
xavzov s’g zs zmv nolizuiv zovg xakovg zs xdya&ovg
sg is tag%aiov vo/xiOfia xai xo xaivov xgvøiov.
ovzs yag xovzotöiv ovøiv ov xsxt^åtjXsvfiéi’Oig, — —
XQ00/j,s&’ ovdsv, a/J.a zovzoig zoiq novt/golg %aJ.xloic, — —
zmv nohzwv xf oiiq (isv ’iGfisv svysvsTg xai Gwipgovaq
avdgaq övzag xai åtxaiovg xai xaXovg zs xdya&ovg, — —
ngoöslovfisv, mig és %a\xoZq xai %évotg xai nvggiatg
xai novqgotg xdx novtjgoöv sig ånavzu %gwii,s9a.
Det Bevirkende er her i V. 734 løselig antydet ved Voeativen
ævéyzoi. Imidlertid er der paa dette Sted endnu en Mulighed
for, at man ved nsnov&évai kunde tænke sig betegnet ikke selve
Fremgangsmaaden (thi xgwps&a staaer ikke grammatisk
sideordnet med nsnov9si’ai), men den Stemning, hvoraf Staten
viser sig besjælet ligeoverfor de forskjellige Arter af Borgere;
andre Steder ville gjøre Forholdet tydeligere.
Aristoph. Equ. 888 svarer Pølsehandleren paa Kleons Udraab
oifiot tdXag, o’ioig md-qxiOfiolg (is nsgislavvsiq; med de Ord:
oix, dÅ.X’ OTisg nivatv dvr\g ninov&\ oxav xidsi^
xolGiv xgönoig rolg GolGiv uxsnsg (iXavxioKJi /gdifiai.
Her have vi xgo/iat ligefrem grammatisk sideordnet med
né-nov&s, og som bevirkende Aarsag er der ved Bisætningen oxav
XsGfijl tydeligt nok antydet en paatrængende Nødvendighed.
Aristoph. Equ. 514 imødegaaer Choret (i Parabasen) paa
Digterens Vegne de Bebreidelser, man havde gjort ham, fordi
han ikke hidtil var optraadt i sit eget Navn, med de Ord:
(ptjOi ydg avqg
ot’x vn dvoiag xoijxo Tienov&cog éiaxgiftsiv, dXid vopifcmv
xwfMnåodiöaaxaXiav itvai %aXsnmzazov sgyov dnavzaw.
Det Bevirkende er her meget bestemt betegnet som saadant
(in dvoiag), medens det er den bevirkede Fremgangsmaade,
der betegnes ved Verbet ndaxetv; Pronominet xovzo viser vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
