Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
C. P. Christensen-Schmidt:
gangsmaader, kun eet eneste, som synes at danne en
Undtagelse fra denne Regel, nemlig Plat. Legg. p. 799 C ngog
lovim éq yevöpevot iu> Xoyw nd&oopsv 16 igénov rj^ilv aiiolg]
hvor ganske vist ndaxeiv er brugt til at betegne den rolige,
sindige, betænksomme Fremgangsmaade, Fornuften byder at
følge; men naar man læser Stedet igjennem i Sammenhæng, vil
man let see, at Valget af Udtrykket netop er foranlediget ved,
at den Yledsamtalende følger den modsatte Fremgangsmaade,
saa at det finder sin naturlige Forklaring i Ironiens Lov. Hvor
der derimod ikke er Tale om egentlige Bandlinger i strengere
Forstand, men f. Ex. om Omslag i Uenseende til Tilbøjeligheder
og Vaner, forholder det sig anderledes; saaledes betegner Choret
Aristoph. Vesp. 1459 \xaiiot noV.ol tavt sna&ov’ $vv6vit<;
yvoofiait; ézégwv (ititfiuAorio Tovg iqottovc) ved ndcjiiv en
Forandring, som det ikke kan Andet end billige.
Naar vi nu efter disse Undersøgelser vende tilbage til
Spørgsmaalet om, hvorledes Brugen af ndaxnv om Handlinger
og Fremgangsmaader er at forklare, da vil det af de under
Rubrik III anførte Steder være blevet klart, at det ikke gaaer
an, med Bremi at tænke paa en Medindbefattelse af
Forestillingen om Handlingen i Betegnelsen for den Handlingen
fremkaldende Tilstand; thi hvis denne Forklaring var rigtig, da
kunde denne sidste ikke, som det der netop var Tilfældet, ved
Siden af det, der betegnes ved ndoxav, tillige fremtræde særlig
betegnet som Aarsag; to Forestillinger kunne ikke paa eengang
falde sammen og være adskilte fra hinanden. Men naar altsaa
et saadant nda%nv hverken betegner Handlingen selv som
saadan eller den Handlingen fremkaldende Stemning eller Tilstand,
da er der kun een Mulighed tilbage, nemlig at det betegner
selve Impulsen til Handling, den sjælelige Proces, der foregaaer
i Mennesket i det Øieblik, da han af sin Stemning eller
Tilstand bestemmes til Handling, saa at altsaa ndcxttv t« i
saadanne Tilfælde betyder «at bestemmes i en vis Retning«,
ns-nov&ivai n «at staae under Paavirkning af en i en vis Retning
bestemmende Indflydelse", og Spørgsmaalet zi ndftm altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
