Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
C. P. Christensen-Schmidt:
og Pronominets Kjøn (tig istedenfor ti). Den første Forandring
er dog her ikke, som det var Tilfældet med ti av ndd-oifii hos
senere Forfattere, en blot Nuance i Udtrykket (en saadan,
dubitativ Form af Spørgsmaalet har jeg i denne Formel ikke fundet
hos nogensomhelst Forfatter), men den kan siges at være
nødvendiggjortved, at Spørgsmaalet ikke gjøres ligefrem i en
virkelig stedfindende Situation, men forestilles som paatrængende sig
under en vis som mulig tænkt Forudsætning, og ved at dette
særegne Forhold med sit Krav paa Betegnelse, Skjøndt
Spørgsmaalet er indirect, har gjort sig gjældende ikke i
Bovedsætnin-gen, men i selve den afhængige Spørgesætning (i Liighed med
hvad der Xenoph. Anab. V, 9, 28 er Tilfældet i en
Gjenstands-sætning med [iq efter »vou; s. Madv. gr. Ordf. g 137 under
Texten. At Spørgsmaalet her virkelig er deliberativt (snil. ndf.
S. 2-12 Not. 1), sees af, al Hovedsætningen har Formen ovx s^co og
ikke ovx olåa eller lign.). Det er da, hvad denne Afvigelse i
Formen angaaer, som Exempel paa en saadan compliceret
Forestilling og dens sproglige Betegnelse, at Stedet har Interesse.
Hvad den anden Afvigelse angaaer, at der er brugt tig og ikke
ti, da vil det af de nedenfor anførte Steder fremgaae, at denne
Form af Udtrykket hos de senere Forfattere næsten fuldstændig
har fortrængt den anden, og det er da interessant, at vi hos
Æschylos møde begge Former ved Siden af hinanden. At rette
tig til ti, som A. Meineke i Philologus XIX p. 232 foreslog i
Henhold til »Sprogbrugens Krav» (og som H. Weil har gjort),
er nemlig ligeoverfor den senere Tids aldeles overveiende
Anvendelse af tig, selv om man troer at kunne finde sig i Hiaten,
allerede betænkeligt paa Grund af det ringe Antal af Steder, der
constituere den ældre Sprogbrug, og Meineke tog ogsaa allerede
i de tilføjede Tillæg og Rettelser sit Forslag tilbage, rigtignok
uden Motivering. Man kunde opkaste det Spørgsmaal, om ikke
Forskjellen i Form hos Æschylos er ledsaget af en vis Forskjel
ogsaa i Betydningen (der er sex Aarhundreder imellem dette
Sted og det ældste af de senere, jeg har noteret mig), og det
er efter Contexten ganske vist ikke umuligt, at der her kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
