- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Förste bind /
239

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nogle eiendommelige conjunctiviske Spørgeformler i Græsk. 239

have været tænkt mere paa den sjælelige Habitus end paa den
ydre Maade at tee sig paa (sml. hvad der S. 242 Not. 1 vil blive
at bemærke om den senere Sprogbrug); men da Stedet, saavidt
mig bekjendt, er enestaaende i den ældre Litteratur, seer jeg
ingen Mulighed for at statuere en saadan Forskjel med
nogensomhelst Sikkerhed, og det er jo heller ikke uden Analogier i
Sproget, at tig og « i samme Talemaade bruges jævnsides med
hinanden1).

Det andet Sted er Eurip. Ale. 153, hvor Ternen paa
Chorets Udtalelse om Alkestis ’iaico vvv tixltrjg ys
xat&avov-fiivrj yvvj\ t oLQiattj twv vcp rjk(to fxaxQm svarer:

na><; d’ ovx agifftt}; %lc å’ ivavTiuttfeiat;
%i %Qtj ysvid&ai TrjV vniQ^t^Xrjfiiv^v
yvvaixa; n<og å’ av fiåXXov évåsi^auo xig
nöotv ngouficiia q 3-éXovG vntg&avsti’;
Herom maa bemærk3s Følgende. Om end %}tv vnsQ^e§lrj(iév7ji>
ywaixa ikke kan have den Betydning, man har villet lægge
deri (»den Qvinde, som skal overgaae hende«), men kun kan
være = «den [xat i&xrjv) udmærkede Qvinde«, saa komme vi
dog ad en anden Vei til samme Mening; Ordene betyde
"hvorledes skal den udmærkede Qvinde tee sig (nml. anderledes end
Alkestis har gjort)?« og betegne altsaa Umuligheden af at vise
en med Begrebet en udmærket Qvinde mere stemmende Adfærd
end den af Alkestis udviiste. Spørgsmaalet er da her ikke et
Fortvivlelsens Spørgsmaal, men blot et Spørgsmaal med
neg-tende Mening, d. e. med Antydning af, at der i den omhandlede
Retning ikke er Noget at gjøre, saaledes som vi ovenfor saae,
at senere Forfattere stundom bruge %i w nd&otfn; den mere
lidenskabsløse, objective Charakteer, som Spørgmaalet i denne
Betydning har, gjør sig ogsaa gjældende i Brugen af tredie
Person og af Verbet xev- At det imidlertid ogsaa her er den

’) Saaledes bruges baade tlvai r» og ilvui jma, ovåiv tlvm og oidiva
ilvat til Betegnelse af en Persons Værd og Betydning. Denne Analogi
blev i phil.-hist. Samfund paapeget af Hr. Conferensraad Madvig, hvis
jeg ellers ter nævne et Navn som hans i en saa underordnet Anledning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free