Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
C. P. Christensen-Schmidt:
samme Forestilling om Antagelse af en ydre Skikkelse, der
ligger til Grund, derom vil neppe Nogen tvivle, naar han
sammenligner f. Ex. Gobryas’ Fortolkning af Skythernes Foræringer til
Dareios Herodot. IV, 132: fy firj Sgii&tg ytvofisvot avariT?l<T9s
åg tov. ovoavov y fivtg ytvofitvoi xatd tyg yijg xatadvrjie i]
fiazgaxoi ytvofitvoi tg tag Xifivag ianjjöijCrjTS, ovx dnovoGrrGtxt
oniaw vno tcivöt tolv roitvficétwv fiai.).6(itvoi, eller den hos
Dion Chrysostomos de gloria I (or. 66 p. 3öa Reiske)
opbevarede og af ham endnu yderligere tilspidsede Yttring af Bion
(formodentlig Borystheniten): fiy évvaröv thai zotg nolloXg
agéaxtiv, ti fiy n?.axovvza ytvofxtvov rj Ødffiov. Et
almindeligt positivt Udtryk i en tilsvarende Sammenhæng veed jeg kun
at anføre af Ælius Aristides, nemlig orat. Leuctr. I (vol. I p.
421 Jebb.) åya> /itp ovx tmvoco nag yiyv6[avog, hvormed man
kan sammenligne det danske «om jeg saa stod paa Hovedet«.’)
Om Sprogbrugen hos de senere Forfattere er der ved denne
Formel ikke Meget at tilfeie udover det allerede Bemærkede, at
Spørgsmaalet her (saavidt mig bekjendt) næsten udelukkende
optræder i den ogsaa af Thomas Magister (s. ovf.) ene anførte
Form iig yévwiiai, hvad der, forsaavidt der hos de Ældre skulde
have været nogen Forskjel imellem %i yéiuucu og zlg yivcaftat
(jfr. det ovenfor til Æschyl. Prom. 905 Bemærkede), maatte
tilskrives en vis Løshed i Opfattelse og Brug, som ikke vilde
*) Det bar iøvrigt ikke lades ubemærket, at Sproget ogsaa ad en anden Vei
kunde komme til lignende Udtryk med yiyyo/nctt om Adfærd og
Handlemaade endog ganske i Almindelighed (ikke betingede af en særegen
Situation), nemlig igjennem Brugen af yiyvofiav som Betegnelse for
Manifestation af eller Optræden i en vis Egenskab (f. Ex. avåqa aya&ov
yiyvta&av, euiiJQa yiyvea&ai uvos); men at denne Sprogbrug virkelig
skulde have afsat tilsvarende sporgende Udtryk, finder jeg i den ældre
Græcitet ellers ingen Spor af, og hvad der af den Art findes hos sildige
Forfattere, som f. Ex. Synes. Epist. 101 vvv litt rov yivvaiav kqfiaros,
vvv rwv Ixiivov %H(><iJv. ri itv inoirjat; ri uv lyiviro; eller Epist 121
larm cfij aoi rovro rtx/urtgiov, ris itv lyfvöfirjv t£öv rt noitiv. Se inttdri
ovx t’J«m xaiaowfiat (man lægge Mærke til Pronorxiinets forskjellige
Kjonl, kan ogsaa opfattes som en paa uklar Sprogfølelse beroende stærk
Udvidelse af den Sprogbrug, hvoraf jeg her har udledet Formelen ri
yi-vwuat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
