- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Förste bind /
292

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

Karl Verner:

ket så at sige «wasserrussisch» ligesom og i Ilialystok. Folket, som man oja
anse for urbcbocre, er altså enten Littaverc eller Russere; godsejerne eller
adelen derimod er Polakker, og de forholder sig ligesom Estere og Tydske,
Finner og Svenske. I Volynien og Poilolien taler folket •■ lillerussisk". I
Minsk, .Vitebsk og Mohilev træder det «storrussiske» frem. I alle disse egne
var den græske religion indfort, men den blev siden fortrængt af den
katolske. Tilligemed religionen blev også den russiske skrift indfort, med hvilken
man finder alle dokumenter og retsforhandlinger skrevne indtil det 17de
århundrede. De unerede har sammensmæltet den græske religion med den
katolske, men de beholdt dog ved deres gudstjeneste de græske skikke og
det slavoniske sprog. De uneredes munke hedder basilianer; her findes mange
basilianer-klostre. De forretter gerne gudstjenesten i det slavoniske sprog,
som de kun halvt forstår; de unge munke i Vilna besoger derfor meget gerne
mine forelæsninger over det slavoniske. Læsning, literær brevvexling,
granskninger og forberedelse til mine forelæsninger er mine sædvanlige beskæftigelser.
1 hyppigst brevvexling står jeg med vor berömmelige rigskantsler, grev Hu
niænzow, der efter Deres bortrejse har besörget flere nyttige skrifter. —
Förste bind af den finske ordbog er udkommet; den mytologiske del synes
at vare fuldstændig, derimod er det etnografiske og geogiaGske kun lidet
behandlet. Det vilde netop have været det rette sted til at give en fuldstændig
skildring af Finland og Finnerne og fremstille fornuftige etymologier.
Hvorfor skulde ellers det lærde Evropa fole sig tiltalt ved denne ordbog, når
man ikke deri kunde finde, hvad senere lilerære granskninger har givet
li) udbytte? Man har ikke taget hensyn til det lappiske. — En
ubekendt forfatter af en russisk afhandling har med hensyn til Finnerne
ytret meget paradoxe tanker, som jeg nu vil forelægge dem til provelse.
■ Finnerne, siger han, beboede den nordlige del af Skandinavien og
udstrakte sig lige til det hvide hav, men i det egenlige Finland bleve de
tvungne til at optage tjudiske stammer på kysterne af den botniske og finske
bugt, som Kvæner, Kareler, — udlændere, der i ansigtstræk, levemåde og
sprog væsenligt afveg fra Finnerne. Disse folk beboede Sum, det egenligc
Finland og Satakund; Jern Nyland, Tavastland o. s. v.; Kvænernc Østerbotten
og Kajan lige til det hvide hav; Karelerne Karelien.» — ’Efter svenske
historieskrivere, vedbliver han, var disse folk af samme stamme som de
ældgamle Skandinaver, der gennem Finland vandrede til Sverrig." Mig synes
disse tanker ikke at være uden grund, og det er mig i mine historiske
undcr-sogelser hejst vigtigt at erfare Deres mening derom. Folgende angivelse kunde
og yde os en vigtig tjeneste, når dens sandhed blot lod sig bevise, nemlig:
• Den nordiske konge Ingvar den store lagde skat pa tjudiske og novgovodskc
Slaver, Krivitser og Merja og tillige de i Finland bosatte folkeslag, som alle
huilc lil riget Holmgård; dette rige var dengang en bestanddel af det
nordiske rige, hvis hovedkonge opholdt sig i Upsala. 1 året S60, efter Hegner
Lodbroks dud, udstykkedes det store nordiske rige. Det holmgårdske rige,
sum var delt mellem hans 4 sönner, tilfaldt Hvidserk og skille sig fra
Sverrig ligesom Finland. Efter lhidserks dod kaldte Novgorodcrne, kede af de
borgerlige uenigheder, prins Irik eller Rörik til sig år 862». All dette er lånt
af Olof Dal in’)- Når dette var sandt, så kunde det store hul i vort riges

’) [Svca Rikes Historie, Stockh. 1747.]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr1/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free