Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bolig yderst mod Vest. Idethele maa det fremhæves, at et
Argument, støttet paa disse Personifikationers sjældne
Forekomst, selvfølgelig kun har absolut Beviskraft, forsaavidt det
afstikker Grænserne for vor Viden om den homeriske Tids
Opfattelse; over for denne kan det kun tjene til at antyde
det sandsynlige Forhold.
I Modsætning til de hidtil omtalte Personifikationer er
der da ogsaa to, som forekomme meget hyppig, men som
ikke desto mindre næppe have slaaet dybere Rødder i
Digterens Forestilling end hine. Den ene er Mol^a, der etSted1)
endog nævnes som en Flerhed af Kvinder, som bestemme
Menneskets Skæbne; et andet Sted i samme Sang gives der
fremdeles en personificerende Skildring af den. men med
ganske de samme Ord som de, hvormed den ovenfor
omtalte Λϊσα er fremstillet, og endelig forekommer Ordet
mange Steder i begge Digte med personificerende
Prædikater. Undersøger man imidlertid disse nærmere, viser det
sig, at de aldeles ikke lade sig forene med hin Tanke om
de spindende Kvinder; her hedder det nemlig μolyu κατέλαβε,
χατεπέδ^σε, y.aitaiiiti o. lign. Digterens Opfattelse af denne
Personifikation har da været i høj Grad springende, og
dermed er ogsaa Sandsynligheden for dens rent poetiske
Karakter givet.
Den anden er Κΐ,ςες. Her er Skildringen ganske vist
ikke springende; som denne er givet under Beskrivelsen af
Achilleus’s Skjold, hvor Κϊ,ρεe ere fremstillede, iførte blodige
Kapper og slæbende Ligene og de halvdøde i Slaget ved
Fødderne, saaledes vil den ogsaa kunne passe med de
staaende Vendinger, der forekomme liere Gange i Iliaden:
αντον χήρες ϊβαν thirå nu ο φέρονσιχι, χϊ^ες γά/j ι)γον (αντ’ον) μέλανος
ίϊανύτοιο, x’i,q ϊδάμασε osv., — men til Gjengjæld have disse
Udtryk en saa afgjort metaforisk Karakter, at man ikke let
overbeviser sig om, at hin Skildring er andet end en
malende, videre Udførelse i samme Retning.
At det upersonlige Element gjør sig stærkt gjældende
i en Personifikation, i den Grad, at den personlige Karak-
–
!) II. XXIV, 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
