Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forflygtiges; Begrebsforestillingen er her saa levende oppe i
Digteren, at det ikke er godt attæuke sig, hvorledes han i samme
Øjeblik kan have Forestillingen om den som en personlig
Gud, der handler Haand i Haand med sin Ven og Broder
Ares, saa meget mere som hin Skildring meget minder om
en anden, der gives af i’gig og χόλος som rent abstrakte
Begreber :
ανδοών iv στή&εσσιι1 πέξετηι ή·Γ£ χηπνίc 1)
Man nødes da til at indrømme, at det maa staa som
noget meget tvivlsomt, om den homeriske Tid virkelig har
troet paa Tilværelsen af en Gudinde ”Egic, og Resultatet
bliver da, at vi fremdeles maa fortsætte vor Søgen efter de
mythiske Personifikationer. "Æpis’s Karakter viser ialtfald, at
her kan Grænsen ikke ligge. Thi enten har en i saa høj
Grad metaforisk Personifikation kunnet være Gjenstand
for Tro paa Homers Tid, og der er da ingen Grund til at
exkludere de tidligere nævnte, eller ogsaa er det, at en
Personifikation kaldes „Gud“ og atter og atter nævnes som
Personlighed ikke tilstrækkeligt Vidnesbyrd for, at Digteren
har troet paa dens Existens.
Bestemme vi os imidlertid til at rykke Eris ned i de
metaforiske Personifikationers Klasse, og opgive vi dermed
at betragte Betegnelsen „Gud“ og Personifikationens
Hyppighed som Kriterium for dens mythiske Karakter, saa møder
der os nu en ny Ejendommelighed, som ved første Øjekast
kunde synes at afgive et solidere Grundlag for Inddelingen.
Det, der maatte gjøre os særlig skeptiske overfor Eris, var
jo, at det upersonlige Begrebselement i Personifikationen
gjorde sig gjældende paa en saa overgribende Maade. Det
vil nu vise sig, at med alle de homeriske Personifikationer,
vi endnu have at omtale, forholder det sig lige omvendt.
Her er det nemlig tværtimod den personlige Side, som
trænger sig frem paa en Maade, der ofte maa synes at
være fuldstændig ødelæggende for Personifikationen selv,
idet Begrebssiden hos enkelte af dem endog kun synes
’) II. XVIU, 110
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
