Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
repræsenteret ved Benævnelsen. Dobbeltforestillingen altsaa
saagodtsom helt er forsvundet. En nærmere Betragtning
af dem vil dog snart vise , at det heller ikke er her, vi
kunne sætte nogen afgjørende Grænse. Dette ligger
fremfor alt i det nøje, ja sidestillede Forhold, hvori de, som vi
nu skulle se, træde til flere af liine metaforiske
Personifikationer.
Paa det Sted i Iliaden, hvor Eris karakteriseres som
anført, nævnes saaledes i nøjeste Forbindelse med den to
andre, særlig spinkle Personifikationer, nemlig Λεΐ/ιος og
Φίβος] de ere her Deltagere i Kampen, sammen med Athene,
Ares og Eris. 1 11te Sang v. 37 nævnes de fremdeles som
afbildede paa Agamemnons Skjold, og endelig omtales Φόβυς
i 13de Sang (v. 299 ff.) som Ares’s Ledsager og kaldes her
tillige hans φίλος viig xnl στηρβι’β. Dette er alt, hvad
der er givet om disse som Personifikationer, og man skulde
da synes i særlig Grad at være berettiget til at henføre
dem blandt de metaforiske. Men i 15de Sang møde vi dem
i en helt ny Skikkelse; det er nemlig her dem, hvem det
bliver befalet at spænde Hestene for Ares’s Vogn *). Af det
upersonlige er der her kun det tilbage, at det just er
Ares’s Heste, de forspænde. Heraf kan der sluttes, at
disse Væsener paa de anførte Steder dog maa have haft
en mere levende Skikkelse for Digteren , end man af hint
vilde være tilbøjelig til at antage. Men man ser tillige et
ejendommeligt Spring i hans Fantasi, fra det personificerede
til det rent personlige, et Spring, der ganske vist her ikke
er saa helt ufatteligt, — vi skulle senere se nogle af en
ganske anden Dimension —, men dog et Spring: fra
Frygtens og Rædselens Begreb naar man ikke let til
Stald-knægtens. Efter det nøje Forhold, hvori disse
Personifikationer staa til Eris, maa man nu naturlig føle det som en
ren Tilfældighed, at ikke ogsaa denne er taget med eller
ved en anden Lejlighed kommer i en lignende Situation;
nogen Kløft mellem dem har der sikkert ikke været. Og
dette Indtryk vil forhøjes, naar man ser hen paa andre
’) II. XV, 119 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
