Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Personifikationer, der have den samme Skæbne, at gaa over
til at blive rene Personligheder.
Det er allerede omtalt, hvorledes Urai personificeres i
9de Sang af Iliaden; men denne Personifikation er her ikke
blot sidestillet med en anden, "a j>,, men i selve Skildringen
knyttet saa nøje til, man kunde gjærne sige, vævet ind i
den, at man trygt kan paastaa, at de i Digterens
Forestilling her maa have været fuldstændig sideordnede. Af
dem nævnes imidlertid Xhai ikke mere som Personifikation,
hverken hos Homer eller, saavidt vides, overhovedet i græsk
Litteratur. Derimod skildres ’Άτη igjen som Personifikation
i 19de Sang v. 91: hun er her πρέσβη Αιίς &υγάτ·ηρ, ligesom
hist khiti, men forøvrig fremstilles hun her, ganske som paa
hint Sted, som en letfodet Guddom, der skader Menneskene;
„hun træder ikke paa Jorden,11 hedder det tillige, „men
gaar hen over Menneskenes Hoveder.“ Men umiddelbart
derefter fortælles Historien om, hvorledes hun engang, i
Anledning af Herakles’s Fødsel, bedaarede selve Zeus. Til
Straf griber han hende ved hendes κεφάλι] λιπηροπλόχαμος,
slynger hende ned fra Olymp og forbyder hende for
Fremtiden Adgang til „Olympos og den stjærnebesatte Himmel.“
Atter her træffe vi da Springet fra det personificerede til
Personligheden, og atter her er en Personifikation, λ/τsom
man ellers skulde synes med Eette at kunne betegne som
rent metaforisk, ved sit Forhold til "Λτη løftet op saa at sige
i selve de personlige Guders Kreds.
Λέΐμος, Φόβος og "Aiij have saaledes staaet for Digteren
paa engang som Personifikationer og som Personligheder,
uden at Modsætningen dog er særlig stor. Det samme
gjælder om tre andre, nemlig θάνατος, "Υπνος og Ννξ,
navnlig for den førstes og den sidstes Vedkommende. Hin
forekommer mange Gange i Iliaden som metaforisk
Personifikation, særlig sammen med μοίρα i Udtrykket: ϊλλαβε
πορφνρεος ϋύνητος nal μοίρα χραταίί, f. Ex. V, 83. I 14de Sang
Sang v. 231 nævnes den dernæst, ganske i Forbigaaende, som
Broder til ’Ύπνος, en personificerende Forestilling, der jo
ligger grumme nær; og endelig giver Zeus i 16de Sang1)
’) 454 672. 682.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
