- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
27

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I de to tidligere nævnte Personifikationer, Uranos og
Gaia, møde vi Personifikationen i dens simpleste og sikkert
oprindeligste Form. I>et upersonlige er nemlig her det paa
eugang mest almene og mest konkrete, der paatrænger sig
den menneskelige Forestilling, Himlen og Jorden, og det
personlige saa spinkelt som tænkeligt, idet det kun er
ud-trykt ved, at de paakaldes som Vidner ved Edsaflæggelser,
for den sidstes Vedkommende tillige ved, at der opsendes
Ofringer til den.

Herved er der altsaa ganske vist tillagt dem en
fornemmende Personlighed, men Forestillingen bliver dog, trods
Personifikationen, helt i det simple og enkelte. Uran os
møder os tilmed kun saaledes i to ganske enslydende
Steder1); om Slægtskabsforhold mellem den og Titanerne
eller andre personlige Guder synes Homer intet at vide.
Noget fyldigere er Forestillingen om Gaia. Foruden at vi
se den forbunden med Uranos paa de anførte Steder, møde
vi den nemlig endnu i to Offerscener i Iliaden2) som
Gjenstand for Paakaldelse og Ofring; og endelig træffe vi
Forestillingen om den i en helt ny Skikkelse paa to Steder i
Odysseen; her kaldes uemlig Tityos en Søn af Jorden3).
Denne Tanke om Jorden som Moder til et personligt Væsen
staar her ganske isoleret hos Homer, og da tilmed det
ene Steds Ægthed er i høj Grad omtvistet, gaar det
selvfølgelig ikke an at bygge nogen Slutning derpaa.

Ganske anderledes forholder det sig derimod med en
Personifikation, der forøvrigt staar de nævnte temmelig nær,
nemlig Helios. Ogsaa den paakaldes ved Edsaflæggelser,
ogsaa til den opsendes der Ofringer, ja, dens Karakter som
en af Tidens Guder, som Gjenstand for dennes alvorlige
Tro, er i Virkeligheden endnu mere fastslaaet end liines;
saaledes taler Odysseus’ Folk endog om at opføre et Tempel
for den4), ligesom den da ogsaa udtrykkelig betegnes som

*) II. XV, 36. Od. V, 184.

2) HI, 104; 278 XIX, 259.

3) Od. VII, 324. XI, 576.

4) Od. XII, 346.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free