- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
42

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den Zeus, vi i Iliadens første Sang1) se i Samtale med
Thetis, har Digteren forestillet sig saa menneskelig som vel
muligt. Det er Ægtemanden med den lidt blakkede
Samvittighed, der i al Stilhed viser en besværlig Supplikantinde
ned ad Bagtrappen, for at hans iltre Halvdel ikke skal
gjøre sig unødige Bagtanker. Lige ovenpaa dette siger saa
Digteren de berømte Ord:

>/ xctl κνανέ^σιν έπ υφρνσι vev σε Κρανίων
άμβρύσιαι δ’αροι χαϊτηι έηερρώσηντο ανακτος
κράτος άη ά&ανατοιο μίγην ö έλέλιξεν Ολνμπον.

Heller ikke her vil nogen selvfølgelig tinde Spor af
komisk Virkning; det vilde det først have faaet, hvis det
omvendt var det guddommelige, der dannede den
almindelige Baggrund.

Disse Modsigelser ere dernæst som oftest saa krasse,
at Digteren umulig kan have haft de to modsatte
Forestillinger samtidig: en Gud, der véd alt og dog intet véd, som
er 6 Fod høj, naar han staar oprejst, og 700 Fod lang,
naar han ligger ned. — Naar han fortæller om, hvorledes
Zeus bindes af Hera, Posejdon og Athene og kun reddes
ved et hundredarmet Uhyres Hjælp, kan han ikke samtidig
have Forestillingen om den Zeus, der ved sit. blotte Nik
faar Olympen til at skjælve, med samt Hera, Posejdon og
Athene. At de ere ham selv ubevidste, kan derfor betragtes
som hævet over enhver Tvivl.

Er dette imidlertid givet, og kunne vi alligevel ikke
kalde dem tilfældige, saa er der kun den Mulighed tilbage,
at de ere, hvad man kunde kalde Drifts modsigelser,
opstaaede ved, at to modsatte Følelser krydse hinanden,
idet det snart er den ene, snart den anden, der fører
Ordet.

Hvad dette har været for F’ølelser, vil det ikke være
vanskeligt at bestemme. Den herskende har været den

’) II. I, 518 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free