Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
national-helleniske Authropomorfisme, Trangen til at drage
det guddommelige ued til Jorden, der i den historiske
Udviklings Gang har spillet saa stor en Rolle i al sin
Ensidighed som Afløser af den forudgangne og samtidige
orientalske Misanthropi. I skarp Modsætning hertil har saa
den almenmenneskelige religiøse Følelse, omend kun
glimtvis, faaet Lov til at gjøre sin revolterende Indflydelse
gjæl-dende. En saadau Krydsning af sjælelige Motiver,
stammende fra ensidig national Tilbøjelighed i dens Modstrid
med en mere almen menneskelig Følelse, vil man kunne
tinde til enhver Tid og i ethvert Individ, inen man skal
sikkert søge længe for at linde den udtrykt i en saa naiv
Form som i den homeriske Gudetro.
Den eneste Maade, hvorpaa vi nemlig overhovedet
kunne tænke os hine Modsigelser mulige, er, at vi
forudsætte som det særlige ved denne Tro en fuldstændig
Mangel paa Sans for al systematisk Enhed, eller rettere, et
Overmaal af Glemsomhed, der gjør det muligt, at Følelsen
det ene Øjeblik kan kaste sig over én Forestilling, for i det
næste med samme Inderlighed at fordybe sig i det
diametralt modsatte. Ordet fordybe kan dog kun uegentlig
anvendes her; thi hvor barnlig sikkert den enkelte
Forestilling end kan udtales, er det dog givet, at den kun kan
hvile paa Overfladen, ikke kan have slaaet synderlig dybe
Rødder i Opfattelsen. Ogsaa hos Barnet se vi, hvorledes
en enkelt Følelse kan give sig et særlig stærkt Udtryk og
dog i næste Øjeblik springe over i sin Modsætning. Det er
da netop dette springende, der er det betegnende for den
homeriske Gudeforestillings Methode, noget, som Stilens
tørre Vederhæftighed altfor ofte har gjort moderne Læsere
blinde for.
Sagen er jo nemlig, at alt det, der saaledes er
ejendommeligt for den homeriske Forestillingsform , i et og
alt har sin diametrale Modsætning i moderne Systematik
og moderne Katekismustro. Den naturlige Følge heraf har
været, at, hvor meget de homeriske Digte end ere blevne
støvede igjennem fra først til sidst i dette Aarhundrede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
