Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stillede da den Hypothese, at Digterne af lliaden og Odysseen
hver har haft sin Opfattelse i dette Punkt. Denne Udvej
er allerede af den Grund urimelig, at Digterens
Personlighed, enten de homeriske Digte nu have haft én eller tyve
forskjellige Forfattere, bliver historisk set af underordnet
Betydning, hvor vi have at gjøre med Skrifter, som en Tid,
man lægge den nu mere eller mindre langt tilbage, dog
faktisk har betragtet som fuldgyldigt, Udtryk for sin Tro
og sine Forestillinger: er Digteren ikke én, saa er Læseren
eller Tilhøreren det ialtfald. Det er netop denne
Omstændighed, som giver disse Digte deres store Værd som
kulturhistoriske Kildeskrifter, og som forøvrigt berettiger til at
indlade sig paa en Undersøgelse som denne uden forud at
bekjende Standpunkt i det omfattende Spørgsmaal om
Digtenes Oprindelse.
Andre have da, inaaske i Erkjendelse heraf, søgt andre
Udveje. Saaledes opstiller J. H. Voss den Theori, at de
dødes Bolig ganske vist var under Jorden, men at
Indgangen til den laa vest for Okeanos. Herpaa har saa andre
støttet den Paastand, at Odysseus overhovedet ikke kan
have faaet Begreb om, hvad der foregaar i Underverdenen,
og at altsaa en meget stor Del af Odysseens 11te Sang maa
være uægte. Og endelig har man (Nitzsch) heraf igjen
udledet den af flere Grunde yderlig dristige Tanke, at den
homeriske Tid ikke har kjendt Forestillingen om nogen
Straf efter Døden.
Vanskeligheden bestaar da i, at man, for at leve sig
ind i homerisk Forestillingsform, maa emancipere sig helt
fra vor Tids Tankegang, med al dens Dogmatik og
Systematik. Selvfølgelig kan man dog ogsaa i vore Dage, hos
naive Personer træffe Forestillinger, der ere ligesaa ubevidste
og reflexionsløse som hine. Saaledes hørte jeg under
Kristiansborg Slots Brand en Soldat udbryde: „Hvor kan
Vorherre dog nænne at se paa alt det!“ Han vilde
sikkert blive meget forbavset, om jeg havde fortalt ham, at
han altsaa tvivlede om, at Gud er „algod“ og „alvis“.
Som Almuesmanden i et Øjeblik kan lade Naturen gaa over
Balles Lærebog, saaledes bevæger den homeriske Forestil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
