- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
55

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ledes, at Forestillingen, hvad Øjeblik det skulde være,
kunde slaa belt over enten i den ene eller den anden
Opfattelse. Der er dernæst den betydningsfulde Forskjel,
at. medens ved Naturpersonifikationerne
Personifikationsfore-stillingeu har været det tilgrundliggende og gjenneingaaende,
har ved Begrebspersonifikationerne omvendt
Personligheds-tanken været og maattet være det almindelige.
Sammenholde vi derfor dette Sted om Eris med det tidligere
omtalte, hvor Floden Enipeus pludselig viser sig i en helt
personlig Skikkelse, da staa de begge som Undtagelser, idet
Forestillingen, her som hist, pludselig træder ud af den
sædvanlige Dobbelthed og viser sig i fuld Simpelhed, men
Forskjellen er dog fremtrædende. Ved Floden er Springet
nemlig saa grumme forklarligt: det er Fortællingens Gang,
der pludselig tvinger Digteren til at bekjende Kulør, til at
svare paa et Spørgsmaal, han til daglig ikke engang plejer
at forelægge sig, og den tvinger ham fra Personifikationen
over i en Forestilling om en Person, der har Bolig i det
upersonlige; ved Eris er det derimod netop Fortællingens
Klarhed, der kommer til at lide ved Springet fra den
sædvanlige Opfattelse, og dette fører os fra en fremherskende
Personlighedsforestilling ud i en Art af gjennemført
Personifikation, der, hvis den var almindelig, maatte udelukke
enhver Tanke om disse Personifikationer som virkelig
Gjenstand for Tidens Tro; thi det maa til Slutning fremhæves,
at det netop er hin Tvetydighed, der, i Forening med
Tidens Naivitet paa dette Punkt, berettiger til at tro
Digteren paa hans Ord og indrangere hine Væsener blandt dens
eller hans Guder.

Det kunde nu synes, at denne Forklaring af
Begrebs-personifikationerne gjorde Opfattelsen af den tredie Klasse
Dobbeltforestillinger, Abstraktionerne saare let. Thi
gaa vi f. Ex. ud fra Eris som et Væsen, der for Digterens
Forestilling sædvanlig har staaet som almindelig personlig
Gud, bliver jo hint Sted i Iliaden en Abstraktion af ganske
samme Beskaffenhed som dem, vi have set ved Ares og
Afrodite. Saa simpel kan Forklaringen dog ikke være, og
Grunden dertil er, at Eris i Virkeligheden aldrig kan have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free