Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staaet for Tiden som aknindeliy Personlighed, men
overalt har haft Personifikationsspiren i sig, saa at Digterens
Forestillingsbevægelse paa dette Sted er saa langt fra at
have Abstraktionens Karakter, at det tværtimod er Udtryk
for en enkeltstaaende Kraftanstrængelse i Retning af
gjennem-ført Personifikation. At det ikke kan forholde sig saaledes
med Abstraktionerne, ligger allerede i. at ingen af hine
Navne, hverken Hefaistos, Afrodite eller Ares i det
homeriske Sprog ellers tindes som Begrebsnominer, og dernæst
særlig i, at de alle paa en ganske anden Maade end hine
personliggjorte Personifikationer fremtræde som levende og
virkende, selvstændige og fuldblodige Personligheder.
Og dog, skulle vi til at forklare disse Abstraktioner
psykologisk, maa vi benytte netop, hvad
Begrebspersonifika-tionerne belærte os om. Forklaringen maa nemlig
aaben-bart ikke alene søges i en Tilbøjelighed til at forflygtige
det personlige, til for et Øjeblik at gjøre det konkrete
abstrakt, men nok saa meget omvendt i den paapegede
Mangel paa Evne til skarp Begrebsopfattelse, altsaa i Trangen
til at opfatte det abstrakte konkret. Glider den homeriske
Tids Forestilling naturlig over fra Begrebet Skjønhed til
den skjønne Kvinde, saa er den modsatte Bevægelse ikke
mindre naturlig. Gaar Krigens Begreb over til at være
identisk med en krigslysten Personlighed, saa bliver ogsaa
den i særlig Forstand krigeriske Personlighed, Ares, for den
identisk med Krigens Begreb, netop fordi det ikke falder
den naturligt at opfatte dette i dets fulde Abstraktion.
Ville vi dernæst søge at forfølge Digterens Tankegang
og Anskuelse paa de enkelte Steder, viser der sig en ikke
uvæsentlig Forskjel mellem disse Abstraktioner og
Begrebs-personiflkationerne. Thi medens han ved disse overalt har
haft Personligheden og Begrebet paa engang i sin
Forestilling uden at ane Modsigelsen, — jeg vil i saa Henseende
kun minde om, hvorledes han kan anvende samme Epitheton
om Personligheden som om Begrebet, — kan det samme
ikke have været Tilfældet med Abstraktionerne. Naar
Digteren taler om den Afrodite, som Slavinderne have nydt
i Bejlernes Selskab, saa kan den huldtsmilende Gudinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
