Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampen betegnes atter og atter som μύλος, εργον, μένος el.
ϊρις "Λρηος\ et Sted1) bruges Vendingen "Λςφ μέλπεσ&αι om at
kæmpe, flere andre betegnes det samme metaforisk ved at
mætte Ares med Blod, et enkelt Sted endelig ved at være
under Ares’s Hænder. Det er betegnende for disse
Udtryks Karakter af Overgange, at det, navnlig for de
sidstnævntes Vedkommende, kan være tvivlsomt, om de rettest
skulle opfattes som metaforisk Behandling af Personligheden
Ares eller som personificerende af Begrebet Ares.
Medens altsaa Abstraktionerne for Digteren ganske vist
ikke staa i noget saa direkte Forhold til de personlige
Guder, at vi af dem tør drage Slutninger med Hensyn til
disses allegoriske Karakter i Almindelighed, maa der dog
have været en Tendens hos ham, som er gaaet i denne
Retning. Ligesom „Begrebspersonerne11 maa ogsaa de
olympiske Guder, eller ialtfald nogle af dem, have indeholdt
en Spire til Personifikation, omend i langt ringere Grad
end hine.
Er dette først klart, da forstaa vi bedre det nøje
Forhold, hvori flere af de personlige Guder, som netop særlig
Ares, Hefaistos og Afrodite, komme til at staa til
forskjellige Personifikationer, og vi ville da ogsaa se denne
Tendens gjøre sig gjældende paa en Række andre Steder.
Saaledes er Fortællingen om Hefaistos’s Optræden under
Flodkampen i lliaden i sig selv aldeles urimelig: Guden
tænder Baal paa Sletten og faar derved Vandet til at vige.
Dette er en for Tanke og Anskuelse lige meningsløs Tale,
og Forestillingen bliver først naturlig, naar man i Hefaistos’s
Personlighed underforstaar Ilden som elementær Naturmagt,
Vandets Fjende. I samme Retning peger Fortællingen om
Hades’s Hjælm og Afrodites Bælte, om hvilket sidste det
hedder:
εν&* ϊνι μέν φ<λότης, iν δ’ϊμερος, έν d‘ όαρισττς
πόρφασις, ij ’έκλεψε νόον ηνχα ηερ φρονεόντων2).
Μ II. VII, 241.
*) II. XIV, 216 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
