Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her kan da ogsaa nævues Udtrykket Ζενς ve, som findes
én Gang i hvert af Digtene1), Jiig ‘όμβρος, Λι’ος ανγαί*), φί,όξ
’Ηφαίστοιο, άχτι, /ίημηιρυς ο. lign., og endelig ogsaa Adjektiver,
der tillægges forskjellige Guder, som ξαν-άί, om Demeter,
γαπ,οχος om Poseidon, κελαινεφής osv. om Zeus. omend man
ganske vist ved disse efter de homeriske Epithetas
stereotype Karakter, kan nære berettiget Tvivl om, at Digterens
Forestilling har været synderlig levende ved dem.
Den psykologiske Overensstemmelse mellem
Begrebsper-sonifikationerne og Abstraktionerne bliver da meget stor, idet
de begge give os Exempler paa, hvorledes hin Tid har kunnet
dyrke og tro paa Guder, hvis Existens nødvendigvis for en
sondrende Reflexion maatte staa som noget meget
problematisk , forsaavidt deres Karakter til Tider har været
opfattet mere eller mindre in abstracto; men at denne Art
Reflexion netop er den homeriske Tids svageste Side er
ikke noget nyt. I Virkeligheden bliver der da kun en
Grads-forskjel, der adskiller dem, idet deu abstrakt upersonlige
Side er betydelig mere fremtrædende hos hine end hos disse.
Denne Overensstemmelse bidrager i høj Grad til deres
gjensidige Belysning, idet nemlig Abstraktionerne vise, at
der ingen psykologisk Grund er til at tvivle om den
relative Alvor i Opfattelsen ogsaa af Personifikationerne som
Existenser, og omvendt Begrebspersonifikationerne, hvor vi
møde samme Ord snart som Begreb, snart som Person, gjør
det naturligst ligeledes at opfatte den mærkelige Anvendelse
af Gudenavne for Begreber som noget fuldstændig ubevidst,
Udtryk for en Tilbøjelighed, hvis dybere Grund vi senere
skulle undersøge.
Forinden vi imidlertid forlade hele dette Spørgsmaal,
Spørgsmaalet om disse Dobbeltvæsener, Personifikationerne,
som Gjenstand for Tro, staar der endnu tilbage at løse den
Tvivl, vi have sat i Spidsen for den hele Undersøgelse: at
Personifikationer høre med til den homeriske Tids Gude-
>) II. XII, 25. Od. XIV, 457.
2) II. XIII, 837. — Sml. endvidere II. XIX, 357: zagtptiai vupååt;
jJiog ixitotiovtai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
