- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
69

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tydelig nok har været betegnende for Tiden, da begaar
man aabenbart den almindelige Forvexling af Aarsagen med
Betingelsen. Thi hvor ureflekteret man end vil tænke sig
det homeriske Menneske, saa niaa der dog paa Banden af
hans Sjæl, om end nok saa meget i det ubevidste, have
hvilet en Forestilling ora, at den, der sender Søvnen, ikke
kan være den samme som Søvnen selv, en Forestilling, som
hvert Øjeblik rent umiddelbart maatte blive vakt i Talens
eller Fortællingens Løb, naar Tanken eller Anskuelsen
snublede over Modsigelsen. At der virkelig har været en
Be-grebsforestilling tilstede, ikke blot et Navn, viser endelig til
Overflod de omend faa Exempler, jeg har omtalt, hvor denne
Forestilling har slaaet igjennem og forflygtiget
Personligheds-siden i Personifikationerne.

Naar det da saaledes kan betragtes som afgjort, at der
har ligget en positiv Trang til Grund ogsaa for
Begrebs-personiiikationerne, og naar denne Trang hverken kan være
Dobbeltforestillingens eller Anthropomorphismens i første
Række, da have vi kun én Udvej tilbage, nemlig at søge
den i en speciel Forkjærlighed for at hypostasere Begrebet,
i en Tilbøjelighed for Begrebsforgudelse.

At træffe Spor til en saadan Tilbøjelighed i det
homeriske Hellas kan strængt taget ikke vække Forbavselse;
snarere maatte man undre sig, om det ikke lod sig
paa-vise; i den Grad er det ejendommeligt for Folket, som vi
kjende det fra senere Tider, i dets Kunst, Poesi og Filosofi,
giver et forenet Udslag af dets to Hovedevner, den plastiske
og den filosofiske, et Udslag, som først naar videnskabelig
Form i den platoniske Idelære.

De homeriske Begrebspersonifikationer blive saaledes
det naive, første Forsøg paa at isolere det abstrakte
Begreb ved at forestille sig det som personligt Væsen, en
Form, som er betinget paa den ene Side af, at det har
skortet paa Evnen til virkelig Begrebsabstraktion, paa den
anden Side af den anthropomorphistiske Tilbøjelighed.

I meget nær Forbindelse med Begrebspersonifikationerne,
ogsaa hvad det sjælelige Motiv angaar, staa Abstraktionerne;
ogsaa disse forudsætte en Trang til at guddommeliggjøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free