Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebet. Det har i saa Henseeude intet at sige, at
Bevidstheden om, at det er Gudens Navn, der i det enkelte
Øjeblik anvendes til at betegne Begrebet, som tidligere
paavist, aabeubart har været meget svag; thi at man fra først
af er kommet til denne Anvendelse, kan overhovedet kun
have sin Grund i en, bevidst eller ubevidst, Fornemmelse af,
at de høre sammen. Der ligger da i dem et yderligere
Bevis for, at Motivet ogsaa for Personifikationerne netop har
været det ovenfor nævnte. Paa den anden Side forsvinder
ikke alene her det andet Motiv, Anthropomorphismen, men
det er tillige tydeligt, at hin Bestræbelse ikke for sig alene
vilde have været tilstrækkelig til psykologisk at forklare et
saa mærkeligt Fænomen som disse Abstraktioner.
Atter her maa vi da gaa videre for at opspore det ny
Motiv, men vi behøve denne Gang ikke at gaa synderlig
langt. Rundt omkring i de homeriske Digte træffe vi en
Tilbøjelighed til i Betragtningen at’ de i Almindelighed saa
menneskelig opfattede olympiske Guder at gaa ud over
denne Anthropomorphisme og saa at sige give dem en
bredere Basis at staa paa, en Bestræbelse, hvorpaa jeg
ovenfor har paavist talrige Exempler, og som jo forklares saa
grumme naturlig af den Modsigelse, Anthropomorphismen
indeholder i sig selv. Den religiøse Følelse protesterer til
Tider imod Forestillingen om, at evige Guder, Zeus’s Børn,
skulle være f. Ex. slet og ret en krigerisk og plump eller
en kjælen og elskovsfuld Personlighed, og den revancherer
dem ved af og til at lade Forestillingen om selve Elskovens
eller Krigens Begreb skinne igjennem den fattige
Personlighed. Derved opnaas paa engang, at Ideen (Begrebet)
gud-dommeliggjøres og at Guddommen idealiseres.
V.
Spørgsmaalet om Allegoriens Fremtræden i den
homeriske Mythologi kan da besvares saaledes, at der ganske
vist findes allegoriserende Forestillinger indenfor den, men
at disse dog indtage en temmelig beskeden Plads, dels
for-saavidt de ere forholdsvis sjældne, dels og navnlig fordi de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
