Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle vise en stærk Tilbøjelighed til at forlade deres
allegoriske Karakter, gaa over til at blive rene Personligheder,
og endelig ved, at Bevidstheden om den Dobbelthed, der
forudsættes i enhver Allegori, kun har været tilstede i
meget ringe Grad.
Dette Forhold kan ikke undre os i en historisk Periode,
i hvilken man har søgt og fundet det naturlige Middel til
at udtrykke, hvad der laa Tiden paa Hjærte, i den episke
Fortælleform, thi heri ligger jo allerede, at Allegorien ikke
kunde være Tidens eget ægtefødte, ialtfald ikke dets
førstefødte Barn. Den lindes da ikke i Tidsaandens
Hverdags-forestillinger, ikke i dens solklare Dag, men i dens usikre
Tusmørke, hvad enten dette nu er Morgendæmringens eller
Aftentaagernes, enten det er Tegn paa, at der her er noget
nyt, som vaagner, eller paa, at det er noget gammelt, der
er ifærd med at forsvinde. For vor Undersøgelse bliver da
endnu dette tilbage: Spørgsmaalet om den homeriske
Allegoris historiske Stilling.
At Herodots bekjendte Ytring om, at Homer tilligemed
Ilesiod ere de, der saa at sige have skabt Grækerne deres
Guder1), ikke tør tages bogstavelig, ere vel alle enige om.
Men paa den anden Side kan det betragtes som ligesaa
sikkert, at disse Digtes Forfattere have stillet sig i et vist
frit Forhold til den overleverede Tradition, saaat Uiaden og
Odysseen, selv om de ikke her have skabt noget helt nyt,
dog ogsaa paa det religiøse Omraade er det geniale Udslag
af noget, som særlig laa denne Tid paa Hjærte, og for
hvilket de psykologiske Betingelser vare særlig stærkt oppe
i hans Samtid. For at kunne sondre mellem gammelt og
nyt her kræves det dog, at man gaar i højeste Grad
varsomt frem, hvis man ikke vil ud paa de løse Hypothesers
aabne Hav.
Hvad man da uden stor Dristighed tør hævde, som
ogsaa forskjellige have gjort, er, at Digterens selvstændige
Virksomhed paa dette som paa andre Oinraader i væsentlig
Grad maa have haft en forbindende og samlende Karakter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
