Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idet hau har forenet en stor Mængde Lokalforestillinger
gjennem denne Bearbejdelse, saavel Guder som Fortællinger,
og derved givet den en almen hellenisk Karakter. Dette
giver os et Middel i Hænde til at sondre mellem Myther af
ældre og yngre Datum, idet vi nemlig med temmelig stor
Sandsynlighed kunne henføre Forestillinger, der i
uomtvistelig Grad have Lokalkarakter, til den forhomeriske Tid,
betragte dem som Forestillinger, hvis Tilblivelse i hvert Fald
ikke kan tillægges Digteren.
For vort Spørgsmaal vilde det da være af særlig
Interesse, om nogle af Personifikationsforestillingerne netop skulde
have denne Karakter, og det maa jo aabenbart gjælde en
enkelt Klasse af dem, nemlig Flodpersonifikationerne.
Allerede naar Digteren fortæller os, at Floden Xanthos
er Zeus’s Søn, udtaler han næppe noget, han selv finder
paa; Tanken kommer igjen efter flere Sanges Mellemrum,
og han gjentager sikkert her kun, hvad Befolkningen i
Flodens Nærhed fortalte, støttende sig til et Lokalsagn om
et af Zeus’s Kjærlighedsæventyr, som dog ikke er bevaret.
Denne Flod kommer imidlertid ved Kampen med Achilleus
til at spille saa stor en Rolle i Digtets Handling, at det
ikke er utænkeligt, at Digteren selv har opfundet hin
Genealogi; det er ogsaa det eneste Exempel paa, at en
Flods Fader nævnes. Naar det derimod flere Gange
fortælles, at denne eller hin meget lidt fremtrædende Helt er
Søn af en eller anden Flod, som Orsilochos af Alpheios,
Menesthios af Spercheios, Pelegon af Axios; naar der
hentydes til et Kjærlighedsforhold mellem Spercheios og en os
ellers ganske ubekjendt Søster til Achilleus, Polydora, saa
maa dette nødvendigvis henpege paa lokale Myther, der ikke
ere os bevarede; kun en enkelt, den omtalte Fortælling om
Tyros Kjærlighed til Floden Enipeus, træffe vi i Odysseen.
Fremdeles kaldes Søen Gygaia Moder til to mæoniske
Helte.
Ogsaa ad en anden Vej kunne vi slutte os til disse
Personifikationers Ælde, ialtfald til, at de ikke skyldes
Digteren selv, nemlig af, at de, som omtalt tidligere, ere
Gjenstand for Kultus, en Kultus, som for Flodernes Vedkommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
