Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tildels endog har eu udpræget Lokalkarakter. Spercheios
har saaledes sin egen τέμενος og sit βωμός β-νϊμις *), og Peleus
har lovet den en Hekatombe og 50 Væddere, naar Sønnen
kommer tilbage; til Alpheios har Nestor ofret en Tyr2), til
Xanthos Troerne Tyre og Heste, og den har sin egen Præst.
— Men selv hvor denne Lokalkarakter ikke tindes, kunne
vi af en saadan Dyrkelse uden stor Dristighed drage
Slutninger i samme Retning. — Paa tre Steder i Uiaden træffe
vi Edsformularer, der dog ikke ere ordret enslydende, men
blandt de Guddomme, som paakaldes, ere alle tre Steder
Personifikationerne særlig fremtrædende; det er Helios,
Uranos, Gaia og Floderne. Det ligger i Sagen selv, at
Digteren, selv om han, som det synes, ikke har haft nogen
helt fastslaaet Formular at holde sig til, dog i Valget af
de Guder, han lader blive anraabt ved saadanne
Lejligheder, har fulgt, hvad der var almindelig Skik paa hans
Tid, og dette Argument faar saa meget des mere Vægt ved,
at disse Personifikationer jo i hans Fortælling aldeles ikke
spille nogen Rolle, der kunde gjøre dem fortjente til eo
saadan Ære fremfor de store, olympiske Guder. — Endelig
skal jeg minde om, at der i Edsofringen i Iliadens 3die
Sang ofres et hvidt Lam til Solen, et sort til Jorden, noget,
der næppe kan opfattes som andet end som Rester af et
overleveret, minutiøst Ceremoniel; thi et saadant synes ellers den
homeriske Kultus fremmed, i Modsætning til, hvad vi træffe
hos andre ariske Folk, f. Ex. hos Inderne og i
Zend-Avesta. Ogsaa heri kunne vi da finde et Bevis for
Per-sonifikationsdyrkelsens Ælde.
Disse Exempler ere formentlig tilstrækkelige til at
godtgjøre, at vi ikke kunne opfatte den forholdsvis beskedne
Rolle, Personifikationerne spille hos Homer som Tegn paa
en begyndende Udvikling indenfor det religiøse
Forestillingsliv , men at tværtimod Oprindelsen til denne
Dyrkelse maa sættes betydelig længere tilbage i Tiden.
’·) II. XXIII, 148.
-) n. XI, 728.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
