Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man nu erindrer, at det ligger i den religiøse
Følelses stærkt konservative Natur, at Folkereligionernes
Udvikling ikke kan faa den Form, at man simpelthen bortkaster
de gamle Forestillinger og den gamle Kultus for at sætte
det ny i Stedet, men at tværtimod hine i Regelen blive
staaende som faste, krystalliserede Former, hvilke Alderen
omgiver med et særligt Præg af Ærværdighed og Højhed,
samtidig med at Fantasi og Følelse med stedse større Liv
kaste sig over et nyt Indhold, — naar mau erindrer dette,
saa kunde den Tanke synes nærliggende, at betragte hele
det allegoriserende Element i homerisk Religion som en
Fortidslevning, hørende til en Periode, der i denne Tid
forlængst er afsluttet. En nøjere Betragtuing af selve dette
Elemeut vil imidlertid snart vise, at herved kunne vi
ingenlunde blive staaende. Det viser sig nemlig, at den
Sondring, som jeg ovenfor har paavist i rent psykologisk
Henseende maa gjøres mellem Personifikationerne, forsaavidt de
repræsentere konkrete Sausegjenstande eller abstrakte
Begreber, faar ikke mindre Betydning for en historisk
Analyse, — noget, der jo forøvrigt ligger i Sagen selv.
Man vil have lagt Mærke til, at alle de
Personifikationer, der ovenfor nævnedes som Gjenstand for Dyrkelse,
vare Naturpersonifikationer, nemlig Himlen og Jorden, Solen,
Floder og Vinde; — Sandheden er nu den, at medens, med
Undtagelse af Eos, alle Naturpersonifikationer, der
overhovedet nævnes hos Homer, ere Gjenstand for Dyrkelse i
disse Digte, bliver omvendt ikke en eneste af
Begrebs-personifikationerne enten dyrket eller
overhovedet tilbedt.
Denne Kjendsgjerning er i sig selv saa talende, at man
maa anse det for umuligt at forklare den som en slet og
ret Tilfældighed. Der maa have ligget et godt Spand af
Tid mellem de to Klassers Oprindelse, ligesom vi jo ogsaa
saa, at den psykologiske Jordbund, hvoraf de maa
fremspire, er væsentlig forskjellig, og i Virkeligheden findes der
en saa gjennemgaaende Forskjel i Digterens Forhold til
Natur- og Begrebspersonifikationerue, at det bliver klart, at
han ved hine staar overfor noget fast og overleveret, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
