- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
75

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han derimod overfor disse stiller sig frit, tildels endog
skabende. Dette vil formentlig blive klart, naar man kaster
et — lier dog kun løseligt — Blik paa Personifikationernes
Stilling efter Homers Tid.

Ikke alene træffe vi nemlig alle de homeriske
Naturpersonifikationer igjen i den følgende Tid, hos Hesiod,
Pindar og Tragikerne, men med Undtagelse af Σελήνη samt
enkelte rent lokale Personifikationer, der ikke godt kunde
finde Omtale der, møde vi heller ingen ny. — Ganske
omvendt forholder det sig derimod med
Begrebspersonifika-tionerne. Uagtet nemlig Homer, hvis han var Skaber paa
dette Omraade, selvfølgelig maa have haft en stor Autoritet
for Eftertiden, findes der dog ikke faa Personifikationer,
som vi kun møde hos ham, og som vi have god Grund til
at tro hverken Fortid eller Eftertid har givet sig af med,
saaledes som Alke, Ioke og Litai. Og paa den anden Side
møde vi en betydelig større Mængde af andre, som Homer
ikke synes at have kjendt, men som fremtræde hyppig i
den senere Litteratur, deriblandt netop dem, der spille den
mest fremtrædende Rolle i den følgende Tids Religion,
saaledes f. Ex. δ;κη, α’ιδώς, τνχη, πείϋ-ω, νέμεσις, μνημοσύνη, ίμερος,
νίκη ο. m. a. Nogle, der hos Homer kun forekomme som
metaforiske Personifikationer, f. Ex. μοϊρη, faa senere en langt
større og fæstnet Betydning.

Hvad der formentlig kan udledes heraf, nemlig at
Naturpersonifikationen har haft sin Glansperiode —
forsaa-vidt der overhovedet har kunnet være Tale om en saadan
paa græsk Jordbund — i en forhomerisk Periode,
Begrebs-personifikationen først faar den i en efterhomerisk, stemmer
godt med, hvad der ovenfor er sagt om de forskjellige
psykologiske Betingelser for de to Klasser af Personifikationer:
for hin den anthropomorphistiske Tilbøjelighed, i Forbindelse
med Trangen til at bevæge sig i Dobbeltforestillinger, for
disse Trangen til Begrebsdyrkelse og til en dybere
Opfattelse af Guddommens Væsen, i Forening med den samme
Tilbøjelighed for Dobbeltforestillinger, som jo overhovedet
ligger til Grund for al Personifikation.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free