Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjennemgaaende et apostropheret or’ opfattes som öre, enten i
Egenskab af ligefrem Tidsconjunction eller med meer eller
mindre udpræget Causalbetydning. Det har derfor ikke
været vanskeligt at opnaae væsentlig Eenstemmigbed i de
grammatiske Lærebøger og græske Ordbøger om den — for
Tragikernes Vedkommende dog maaskee ikke ubetinget sikkre
— Lære, at ’ότι hos attiske Forfattere er absolut uimodtageligt
for Elision, en Lære, der. saavidt jeg veed. i denne
Udstrækning først blev fremsat af Lobeck i hans lille Ungdomsskrift
Initia doctrinæ de usu apostrophi, Wittenberg 1804, S. 16,
medens endnu A. 1798 J. Fr. Fischer i sine Anmærkninger
til Wellers Grammatik IS. 141 f. (sml. Porson t. Eur. Hec.
110, London 1797) indskrænker Benegtelsen af Elisionens
Tilstedelighed i on til de attiske Prosaister og Aristophanes,
hos hvem den jo har en særlig Støtte i Tilstedeligheden af
Hiatus efter Ordet. Derimod læres der i de fleste
Grammatiker og Lexika endnu den Dag idag, at hos Homer (eller
overhovedet i det gamle Epos) kan Iotaet i ’ότι elideres, og
saaledes lærer ogsaa hos os baade Berg ((Jr. Forml. D. § 17,
1 Anm. 2), at „i ’ότι sløjfes i enkelte Gange hos Homer, ikke
hos Attikerne“, og noget mindre kategorisk Heiberg i Bergs
gr.-d. Ordb.2, at „hos Hom. synes i at kunne elideres, hos
Att. ikke“. Denne Antagelse medfører ganske vist den
In-convenients, at der paa nogle Steder bliver Tvivl om.
hvorvidt et (!t’ er meent som ό’τε eller som ’ότι; men der maa
man saa nøies med at gjøre sig Tvivlen klar og, forsaavidt
man ikke kan give aldeles afgjørende Grunde for den ene
eller den anden Opfattelse, indrømme dem begge en relativ
Berettigelse; det er jo heller ikke Mere, end man, naar
man ikke er særlig polemisk ellet pedantisk anlagt, gjør i
mangfoldige andre Tilfælde og alligevel maa gjøre ogsaa i
en og anden af de her foreliggende Forbindelser, forsaavidt
nemlig et saadant ότ stundom ogsaa med nogen Ret kan
og Udtryk i det Hele for lidet klare til at afgive faste
Holde-puncter De enkelte Tilfælde, der foreligge i Resterne af den
gamle lyriske og didaktiske Digtning, skal jeg senere gjøre
opmærksom paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
