- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
96

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ogsaa at kaste et Blik paa den, da der jo staaer i
umiddelbar Forbindelse med det ikke uvigtige, men gjennemgaaeude
meget uklart behandlede Spørgsmaal om Accusativformens
syntaktiske Function i disse Conjunctioner. Capelle gaaer
da ud fra det relative Causaladverbium ö toeshalb, som han
tillægger den oprindelige almindeligere Betydning in
bezie-hung worauf (in welcher beziehung), hvoraf den mere særegne
weshalb skal have udviklet sig efterhaanden. Derefter
kommer saa ii og i Lighed dermed öie og Άτι som Conjunctioner,
oprindeligt i Betydningen in beziehimg darauf dass (in der
beziehung dass); de skulle saa have været anvendte først til
at indlede Sætninger, hvorved man motiverede et Udsagn,
dernæst som Causalconjunctioner ved Verber, der betegne
Sindsstemning og Yttring deraf, og efterhaanden ogsaa i
friere causal Forbindelse, og til denne causale Brug skulde
saa slutte sig — med stadig Udgaaen fra Betydningen in
der beziehung dass — deres Anvendelse som ,,explicative“
Conjunctioner1), først i Tilslutning til Hovedsætningens
substantiviske Object og deretter til et blot Bisætningen
antydende Demonstrativpronomen, endelig ogsaa som et

’) Benævnelsen „explicativ“ har Capelle upaatvivlelig optaget efter
E. Pfudel, som i den hos C. jævnlig omtalte Afhandling „Beiträge
zur Syntax der Causalsätze bei Homer“ (Progr. d. kön.
Ritter-Akad. zu Liegnitz 1871) S. 35 f. bruger den om 5 og ω i
Forbindelser som .0 538 f. άλX ϊηί καί τϊι &ηκε &ΐος κακό v, oitt oi ov ti
naiåuiv εν μεγύοοισι yovij yh’ero κρειόrtwv, som Pf. (ved en
Sammenblanding af, hvad der ligger i Bisætningens Appositionsforhold
med hvad der ligger i selve Bisætningsconjunctionen)
paralleliserer med det forklarende γάς a 244 ff. og lignende Steder, og
som da efter hans Opfattelse ved at forklare det foradgaaende
Substantiv begrunder Berettigelsen af dets Anvendelse; men C.
overfører Navnet paa hele den baade appositive og simpelthen
declarative (hos Pf. „transitive") Brug af S og oti. Da jo
imidlertid enhver declarativ Gjenstandssætning virkelig med Rette kan
opfattes som explicerende et enten udtrykt eller tænkt
Nominaleller Pronominalbegreb, kan man godt. acceptere Udtrykket ogsaa
i denne videre Udstrækning. Pfudels Afhaudling har jeg først
senere havt Leilighed til at gjøre mig bekjendt med, men jeg skal

i det Følgende tage Hensyn til den, hvor der maatte være
Anledning dertil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free