Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overgang. Det er P 206 ff. άτάρ τοι vvv γβ μέγα κράτος έγγναλίξω
των ποινί,ν, ο τοι οι· τι . . . δέξετca Ανδρομάχη κλντά τβνχεα Πηϊείωνος,
hvor vi aabenbart ikke have en Causalsætning, der
nærmer sig til Explicativsætning, men tvertimod en
Explicativ-sætning, der nærmer sig til Causalsætning (sml. Madvig,
Synt. d. griech. Spr. § 170 a Anm.), og hvor allerede den
Omstændighed, at Bisætningen, som C. selv rigtigt bemærker,
slutter sig ikke til Substantivet ποινί,ν, men til Pronominet
τώ*1), burde have gjort ham betænkelig, da en af
Causal-sætningen opstaaet Explicativsætning efter hans Theori jo
dog helst maatte være en Explicativsætning af første Trin
og ikke som denne af andet. Fremdeles tindes den
Correla-tion, som skulde være Forudsætningen for Overgangen fra
in wélcher beziehung til in der beziehung dasa, Correlationen
in der beziehung in wélcher, slet ikke i de Exempler, hvor o
forekommer som relativt Causaladverbium, og kan ikke lindes
i dem, da il der staaer reeut continuativt (8 xal πεπννμένα
βάζεις (5 206, 8 xal μεταμώνια βάζεις σ 332 og 392); den er
overhovedet ikko paaviist i nogen eneste levende
Sætningsfor-bindelse, og ville vi tænke os een, som vi jo nok kunne —
lad det være f. Ex. χλαίω τοίχο, ο άΧγω jeg græder i Henseende
til det, i Henseende til hvilket jeg føler Smerte —, saa tjener
for det Første Demonstrativet her ikke, som C. forudsætter,
til Antydning af en følgende Causalsætning eller overhovedet
til Antydning af en følgende Sætning, men til Antydning af
et substantivisk Begreb, hvortil Bisætningens Prædicat saa
vel som Hovedsætningens staaer i Iienseendesforhold, f. Ex.
τψ χεφα/.ι’ρ, τον βραχίονα, το ΐλχος. og dernæst vil Enhver kunne
sige sig selv, at en saadan Sætningsforbiudelse, hvor baade
Hoved- og Bisaitningen skal indeholde et Udsagn i
Henseende til eet og samme substantiviske Begreb, kunde der
navnlig i en naiv og lidet reflecterende Tid saa
overordentlig sjelden være Anledning til at bruge i Praxis, at der ikke
kan være Tale om. at den kunde tjene til Grundlag for en
Forbindelse, der saa tidlig og saa hyppig var Anledning til
at bruge, som Forbindelsen af en Hovedsætning med en
x) Bemærkningen er rettet mod Pfudøl S. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
