- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
100

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

0 som Causalconjunction, men at der tvertimod snarere var
Tegn til, at det explicative S var mere primairt end det
causale. Dette Sidste stemmer ogsaa vel med deu
almindelige Betragtning, at Forestillingen om et Bisætningsindhold

1 Aarsagsforhold forudsætter større Abstraction og altsaa
mere udviklet Forestillingsbestand end Forestillingen om et
Bisætningsindhold som Gjenstand for Yttring, Mening,
Kundskab eller Omdømme, saa at ogsaa af den Grund ϋ eller im
= at (i Sætninger, der staae i ligefrem Objects- eller
Sub-jectsforhold) som det, der har deu simpleste Fuuction, i sig
selv maa have Præsumption for at være det meest
oprindelige og opstaaet meest umiddelbart af selve Pronominet.
Dette Resultat kan heller ikke altereres ved Betragtning af
de foregivne Analogier, C. anfører til Støtte for sin
Udvikling, nemlig διότι, og οΐνεχα, af hvilke διότι optræder fra Herodot
af, det digteriske oiW« møder os ganske jævnlig allerede
hos Homer. Begge bruges de baade som relativt hvorfor —
og det ikke som <i blot continuativt, men ogsaa i virkelige
relative Bisætninger, διότι fortrinsviis (thi continuativt bruges,
som rimeligt er, gjennemgaaende διό), οϊνεχα i alt Fald en
enkelt Gang (γ 61, sml. φ 155) —og dernæst endvidere som
fordi og som at, og den causale Betydning er her øiensynlig
den første. Men at Udviklingen skulde være foregaaet paa
den af C. antagne Maade, er alt andet end rimeligt.
Betydningen fordi kan heller ikke her være opstaaet ved
successiv Afblegning af Betydningen hvorfor i Correlation til et
derfor-, thi Correlationen derfor—hvorfor savner, som det
ligger i Sagens Natur, ogsaa her den nødvendige Betingelse
for en saadan Udvikling, den hyppige og stadige Brug: i
Correlation til et derfor findes ο’ννεχα lworfor i alt Fald hos
Homer aldrig og διότι i samme Betydning kun en eneste
Gang hos Herodot (med tilføiet ηερ. IV, 186), ja selv om vi
tage διό (δι S) med, veed jeg af hele Prosalitteraturen indtil
Demosthenes incl. kun tre Steder at anføre for en saadan
Correlation (Thuc. VII, 34. Lys. XXXI, 18 og l’lat. Min. 320
E), og overalt er Grundens Identitet i Hoved- og
Bisætningen fremhævet ved et tilføiet ηερ eller x«i som noget særlig
eiendommeligt. Hvor διότι ellers forekommer i Correlation

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free