Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til et derfor, hat- det den almindelige Betydning fordi, og
det Samme gjælder overalt om det homeriske ovvexa. Og
hvad dernæst Betydningsovergangen fra fordr til at angaaer,
da er jo her Betydningen fordi bestemt mærket som den
første ved selve Præpositionerne διά og ΐνεκα, saa at
Parallelismen med Ö og ότι ingenlunde kan betegnes som særlig
iøinefaldende; at Overgangen skulde være formidlet ved en
bagved liggende oprindeligere Betydning som den, C. for ό
og ότι statuerer i in der beziehung dass, kan der i alt Fald
ved διότι ikke være Tale om — hvad ovvexa angaaer, afviser
C. selv den af Schoemann1) fremsatte Tanke om en saadan,
som jo efter Sch.s Udvikling rigtignok ogsaa vilde føre til
ovvexa at som mere oprindeligt end ovvexa fordi —, og
hvorledes vi umiddelbart fra det causale fordi skulde komme til
det explicative at, har C. ikke nærmere angivet. At den
causale Brug ogsaa ved ovvexa — ved διότι har der neppe
været tvivlet derom —· er ældre end den explicative, maa
jeg som sagt være enig med C. i; den Kjendsgjerning, at
ovvexa at i Uiaden endnu kun forekommer en eneste Gang,
men i Odysseen 6 Gange, og at paa den anden Side 0VV8XCC
fordi findes mindst 30 Gange i Uiaden og over 20 Gange i
Odysseen, synes mig i saa Henseende at tale saa tydeligt,
at ingen Modsigelse er mulig. Spørge vi da nu, hvorledes
Overgangen, der altsaa ved ovvexa falder indenfor selve de
homeriske Digtes Grændser, ved διότι fremtræder som
fuldbyrdet Kjendsgjerning allerede hos Herodot, er gaaet for
sig, da kan det, saavidt jeg seer, ikke godt være tvivlsomt,
hvor vi have at søge Forklaringen derpaa. Hverken διότι
eller ovvexa kan uden at gjøre Vold paa Sprogudviklingens
Continuitet forstaaes paa anden Maade end i Analogi med
de talrige andre som Conjunctioner brugelige Forbindelser
af en Præposition og et Relativ, men maa ligesom disse
opfattes saaledes, at Relativet tillige repræsenterer et
Demonstrativ, og det et Demonstrativ i den Casus, som
Præpositionen kræver, medens Relativet, forsaavidt det ved
Attraction eller Assimilation har antaget Demonstrativets
*) Die Lehra v· d. Redetheilen (Berlin 1862) S. 182.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
