Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes imidlertid den for o, Ört og event. öre fælleds
BetydningsudvikliDg har været, er som sagt et Spørgsmaal,
der ikke umiddelbart berører enten Theorien om et med i
og ότι eenstydigt öis (B te) overhovedet eller, hvad vi nu
nærmest og først have at prøve, Formodningen om, at ogsaa
det temporale οτε er opriudelig identisk med dette; den
forudsætter blot ’ότε (ö ie) som Pronominalform med Evne til at
kunne træde ogsaa i conjunctional Function, hvad den jo
reent abstract seet fuldkommen lige saa naturligt som o og
Ζτι inaatte kunne komme til gjennem Functionen som
pronominal Indholdsaccusativ. Muligheden af, at Tidsbisætninger
— ligesom i Grunden alle Slags Bisætuinger — saaledes
kunne indledes ved et blot relativt tilknyttende Ord, idet
det specielle Forhold mellem Hoved- og Bisætningen kun
udtrykkes ved Hovedsætningens Determinativ eller efter
Omstændighederne endog heelt overlades til Lnderforstaaelse
ud af Sammenhængen, lader sig nu paa Forhaand aldeles
ikke benegte, og vi have, for ikke at tale om de mange
forskjellige Slags Bisætninger, den til gr. 8 svarende
Sanskrit- og Zend-Conjunction yad kan bruges til at indlede,
et nærliggende Exempel derpaa i oldu. er, der jo bruges
ogsaa som Tidsconjunction ikke blot i Forbindelser som
i pvi er, til pess er, eptir pat er, men ogsaa ganske alene.
At ikke ogsaa o og im have udviklet sig til
Tidsconjunc-tioner, kan vel synes paafaldende — i Oldu. har dog ogsaa
at i alt Fald nogen Tendents i den Retning, ligesom vi endnu
hos Holberg (Arab. Pulv. Sc. 13) læse: »Men nu, at mit
Arbeide er faldet vel ud, og mit Huus velsignes med
Rigdom" istf. nu, da osv. — , men alvorlige Betænkeligheder
vilde vel dog den Anomali heller ikke kunne volde. A priori
er der altsaa ikke Noget til Hinder for, at me ήλ&ον, opfattet
som quod veni (egentl. det, som jeg kom o: det Komme, som
jeg kom), fra et simpelt at jeg kom kunde blive ikke blot til
et fordi jeg kom, men ogsaa til et da jeg kom.
Godkjendelsen af Bekkers Formodning (thi jeg foretrækker at benævne
den efter ham fremfor efter Thiersch og Nägelsbach, hos
hvilke den endnu fremtræder i det rene Dogmes Form) vil
imidlertid, for strax at bemærke dette, for det Første medføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
