Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overhovedet slet ikke foreligger i noget levende Pronomen,
men kun i Adjectiv- og Adverbialdannelser? Og hvor finde
vi ellers Spor af, at Acc. Sing. Neutr. af Pronominer tjener
til Tidsbetegnelse? Som almindelig Indholdsaccusativ finde
vi den naturligviis, og det tildeels i Forbindelser, der nok
kunde paralleliseres med ö og event. οτε i Betydningen at
(man kunde hertil regne πότερον i Betydningen mon og om i
Lighed med oldn. hvårt, plattydsk wat, maaskee ogsaa τό i
visse modsættende Udsagn, hvor το δέ kan gjengives ved
men saa, f. Ex. Plat. Apol. 23 A τό <5i χινδννείει τώ änι ί> &εος
σοφός είναι, hvilke Anvendelser af pronominal Accusativ dog
ikke forekomme i det ældste Sprog), men som Tidsbetegnelse
skal man vist lede længe, inden man finder noget Saadant
(thi i τό πριν, τό πάρος, τό πρόσ&εν, τό πάροι&εν ligger
Tidsbe-tegnelsen udelukkende i Adverbiet), med mindre man vil
nøies med det eneste Sted. Thiersch gr. Gramm.2 § 298, 1 b
veed at anføre, nemlig Ξ 249 γάρ με xai ‘άλλο 18); έπίννσσεν
έφετμη, hvor han antager άλλο for d. S. s. ‘άλλοτε (der ganske
vist kan findes i lignende Forbindelse, f. Ex. A 590), men
hvor i Virkeligheden Tidsbestemmelsen ogsaa er given i det
blotte ?ί<5τι, ligesom Γ 184 r]år] γάρ Φρνγίην είσίλν&ον eller E 188
‘ήδη γάρ ol έψϊ,χα βέλος. Her er altsaa Vanskeligheder nok at
klare, inden B.s Formodning kan antages, og ikke færre
bliver der, hvis vi ville see paa den i den Form, hvori
Capelle har tilegnet sig den, mærkværdigt nok uden at nævne
B. som Ophavsmand, skjøndt han opererer væsentlig med
B.s Materiale. Han antager det temporale οτε ikke blot for
identisk med, men for ligefrem opstaaet af οτε dass ved
successiv Udløsning fra det Henviisningsforhold, hvori det
oprindeligt forudsættes altid at have staaet til en
Tidsbestemmelse i Hovedsætningen, som f. Ex. B 351 ‘ήματι τ<7 οτε
(hvad C. altsaa opfatter som parallelt f. Ex. med oldn. pann
sama morgin at o. 1.) eller i 106 έξ i’τι τον οτε (hvad han
altsaa forstaaer i Lighed med tydsk seitdem dass). Men skal
det temporale οτε være opstaaet paa den Maade, da kunne
Correlativerne τότε, πότε osv., som heller ikke C. skjænker
selv den flygtigste Omtale, men som i alt Fald for deres
eget Vedkommende ikke have det Allermindste med den ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
