Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at indledede Udsagnsbisætning at gjøre, ikke forklares paa
anden Maade end som senere Analogidannelser i reent ydre
Lighed med det allerede fuldstændigt til Tidsadverbium
forstenede ots. Der ligger nu øiensynligt en Modsigelse i, at
paa den ene Side denne Proces altsaa maa tænkes foregaaet
længe før de homeriske Digtes Tilblivelsestid — thi i dem
ere Correlativerne i fuldt udviklet Brug —, og at paa den
anden Side οτε endnu hos Homer skal være bevaret i
Betydningen at, som maatte være glemt, førend Correlativerne
kunde dannes; men selv om vi vilde gaae ind paa
Muligheden deraf, kunne dog Grækerne i den lange Tid, der efter
C. maa tænkes forløben, mden οτε blev væsentlig
Tidscon-junction — om vi end skjænke ham de to første Led i
Udviklingen. fra in beziehung worauf til in bez. darauf dass og
fra dette til det blotte dass — ikke godt have undværet et
demonstrativt·, spørgende og ubestemt Tidsadverbium. Vi
maatte da tænke os, at de tidligere havde havt en anden
Correlativrække af samme Betydning, som saa blev trængt
til Side af den nydannede. Det maatte da nærmest have
været den Række, der hos Homer er repræsenteret ved ψος
og τϊ,μος, hos Hesiodos desuden ved τημοχτος (Op. et D. 57t>);
thi den blot ved det enestaaende ψίχα i Odysseen (χ 198)
repræsenterede vilde, selv om den tør antages for ældre,
end den derefter seer ud til, have en i alt Fald fra først af
for speciel Betydning. Men hele denne Forklaring, efter
hvilken Relativet, som i Sammenligning med Demonstrativ
og Interrogativ utvivlsomt er at betragte som forholdsviis
seent udviklet, paa dette Punct skulde være netop det første
og bestemmende Led i Rækken, anbefaler sig mildest talt
ikke ved nogen særlig høi Grad af Naturlighed. Hvad har
da nu Bekker at anføre til Støtte for en Antagelse, der
medfører saa mislige Conseqventser? „ Wer“, siger han, „mit
εις Ö χεν vergleicht els οτε xbv τ 144 und das vollstäudige ε’ξ
hi τον οτε 1 106. aucll ίως οτε ρ 358 und πριν γ οτε (/ 588,
Μ 437, β 374, δ 180 und 477, ν 322, ψ 43) in die
betrach-tung zieht, diirfte zweifelhaft werden, ob Ά τε und οτβ
ur-spriiuglich irgendwie verschieden gewesen“. Man seer, han
fremsætter Tanken med al mulig Forsigtighed, mere som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
