Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lovmedholdeligt til Værks, ere formelt berettigede til at
forklare εξ ον, άφ ot·, ir ώ anderledes end som iy. τον οτε, ήπό
τον οτε, εν τώ οτε, lige saa lidt ere vi formelt berettigede til
at forklare εις o anderledes end som sk τό οτε; som εϊς τό ö
vilde vi først være utvivlsomt berettigede til at forklare det,
hvis en saadan Forbindelse eller i alt Fald en lignende,
f. Ex. ex τον o istf. éx τον οτε, virkelig forelaa som given, hvad
der ikke er Tilfældet. Nu, en saa fuldstændig formel
Sikkerhed behøve vi vel i Virkeligheden ikke at forlange; vi tør
vel tillade os at slaae lidt af paa den strenge juridiske
Grundsætning „quod non est in actis, non est in mundo“
og indrømme, at den ved έξ ον, «φ’ oi, εν ώ foresvævende
ConjuDCtionalforestilliug ikke absolut behøver at tænkes
just i Tidsconjunctionens i’orm, men kan tænkes ogsaa i
Form af et simpelt iudholdsangivende at, da jo
Tidsfore-stillingen kan antages at være tilstrækkeligt antydet ved
Præpositionen foran det pronominale Neutrum. ligesom naar
f. Ex. iv τοντω betyder imidlertid-, man kunde vel endog med
nogen Ret finde et i alt Fald til lat. ex quo svarende
fuldstændigt Edtryk i det terentianske inde (o: _ ex eo), quod
Heaut. I, 1, 21); og saa kunde altsaa ogsaa i εις o det relative
Fleckeisen retter rigtignok quod til quom, og noget andet Exempel
paa inde (ex eo) quod — ex quo er ikke paaviist. Men overhovedet
er det her trods nuper v. 1 vistnok saare tvivlsomt, om
Forbindelsen virkelig er temporal; mig har det i alt Fald været umuligt
at finde noget andet Exempel ogsaa paa et med det temporale
ex quo eenstydigt inde (ex eo) quum, og jeg finder det derfor
sik-krest indtil videre at holde mig til den Opfattelse, der i inde—
quod seer en Angivelse ikke af den Tid, men af den
Omstændighed, hvorfra Bekjendtskabet skriver sig (sml. inde—quod Quintil.
III, 2, 2 og ex eo—quod Cic. Tusc. I, 13, 30 og mangfoldige andre
Steder). Hvad der ellers er mig bekjendt som overleveret af
temporale Forbindelser med quod, optræder nemlig aldeles afgjort
kun som Æqvivalent for tilsvarende Forbindelser med quum eller
andre specielle Tidseonjunetioner og er i alt Fald hos Forfattere
fra Republikens Tid betænkeligt (og ogsaa overalt søgt ændret)
allerede paa Grund af den reent exceptionelle Forekomst netop
ved Siden af saadanne. saaledes nunc illud est, quod Ter. Ad. III,
2, 1 (Guyet quum), statim quod Cic. ad Q. fr. I, 2, 12 (Pluygers
cum = quom) og det noget eiendommeligt conditionerede diust,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
