Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
junction det er, det maa man, naar man skal have det at
vide, have at vide andetstedsfra, og der kan i saa Heuseeude
her enduu tilføies, at Grækerne paa en Tid, da ότε
utvivlsomt ikke opfattedes som blot at, men som virkeligt relativt
Tidsadverbium, ikke have betænkt sig paa ogsaa at forbinde
det med Præpositionen é| (ίξότε Arist. Av. 334, Callim. Hvmn.
•2, 48, Apollon. Argon. II, 632, III, 67, IV. 520 og 867; sml.
Forbindelser af Præpositioner med andre Tidsadverbier. som
vi have allerede hos Homer, f. Ex. ες περ οπίσσω σ 122, t>
199) *). Og Mere end det. Anførte har B. ikke liavt at anføre
for sin Formodning; thi naar han i Anmærkningen gjør den
almindelige Betragtning gjældende, at „iiberall ist die
relative conjunction selten der zeit von haus aus eigen“, kan
han deri have ganske Ret; men det skulde jo først bevises,
at οτε netop var den simple Relativconjunctiou. De tyd ske
Conjunctioner, som B. anfører til Illustration af denne
Sætning, nemlig da og als, ere i alt Fald ikke saadanne simple
relative Conjunctioner, men tydelige relative Adverbier, det
ene et Steds-2), det andet et Maadesadverbium; simple
relative Conjunctioner ere kuu de, der betyde at. Heller
ikke Capelle har, skjøndt han ikke fatter sig saa kort som
B.. havt nogetsomhelst Nyt at tilføie; thi naar han S. 203
i sin Skræk for enhver Underforstaaelse af Determinativet
søger et Fortrin ved Betydningen at i οτε efter elg i den
Forestilling, at „hier die accusativnatur von οτε noch so
deutlich gefiihlt wurde, dass man sle umittelbar damit
verband", da beroer jo denne Forestilling kun paa den før
tilbageviste Feiltagelse, at Relativconjunctionen ikke er Led i,
men Repræsentant for Bisætningen, og at dens Casusform
*) Betænkeligt finder jeg det, med Gertz i Nord. tidskr. f. filo]. n. r.
IX S. 77 uden andre Vidnesbyrd end de der anførte at antage et
utfirtt („ατίακα1) for saa gammel en Tid som den, Indskriften fra
Gortyn maa antages at tilhøre; men i sig selv er der Intet at
indvende derimod. Om disse Forbindelser i det Hele s. Lobeck t.
Phryn. p. 45 ff. og Elem. I p. 615 ff.
2) Efter Grimm (Wörterb. II S. 656) er Tidsconjunctionen da endog
virkelig fra først af temporal og at adskille fra det eenslydende
Stedsadverbium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
