Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvis den traditionelle Afledning af IVt οϊ = ϊστιν οϊ kunde
holde Stik1), ligeledes forudsættes en Acc. Sing. Neutr.
’) Om denne Aflednings Hjemmel og Værd s. især Lobeck, Elem. I
p. 606 f. og II p. 381. Om man med Lentz (Herodian. II p. 507)
gjennem Choerob. Orthogr. 199, 3 tør føre’ den saa langt tilbage
som til Herodian, er vist saare tvivlsomt; Apollonius synes i alt
Fald ikke at kjende den (s. de Adv. p. 607). At IW nogensinde
skulde være brugt ikke istf. eveati, iveiai (sml. ηάρα, μίτα οβν.), men
istf. det blotte lati, tlai (Fischer ad Veller. I p. 310 og 344, CoraP.s
Bibl. Gr. Prodr. p. 30, Matth. gr. Gr. § 482), er ubeviisligt og i
sig selv urimeligt, og et in οΐ med tvi i den almindelige Betydning
(H. Ebel i Kuhns Zeitschr. f. vgl. Sprfschg. V S. 71: „es sind
einige darunter, welche“), som i sig selv ikke var utænkeligt
(sml. den ioniske Sammensætning μιτιξέτιροι = inoi), synes at
forudsætte ved Siden af tattv οΐ, slalv οΐ ogsaa et tvtotiv ο“, tvgiatv w.
som der ikke er Spor af. Endvidere har man talt om den
for-holdviis sildige Tid, paa hvilken tvioi resp. hi’att skal være opstaaet
(Ebel anf. St., Boeckh not. crit. ad Pind. 01. 10, 1); men bortseet
fra, at der deraf endnu ikke vilde kunne sluttes Noget om et
Forhold til tativ οΐ, tatn uti, er det ogsaa ganske umuligt at bevise
Noget derom. "Enoi er nemlig med Alt, hvad der er afledet deraf,
et saa bestemt udpræget Prosaord (der findes saavidt mig bekjendt
udenfor Komedien heller ikke i den senere, i alt Fald den
før-alexandrinske, Poesi andet Spor deraf end det enestaaende ivlott
Eur. Hel. 1213), at man overhovedet ikke med Billighed kan
forlange at finde det i Litteraturen, før der har udviklet sig et
Skriftsprog ogsaa i prosaisk Form, og i den bevarede
Prosalitteratur møde vi det lige fra Begyndelsen af ikke blot i fuld
Flor, men ogsaa ledsaget af Afkom (Her. VHI, 56 ’ίνιοι, I, 120 og
II, 96 tna, III, 80 ενίοισι, I, 199 og II, 19 ενιαχη, for ikke at tale
om iviott Hecat. Fr. 58), saa at det i Talesproget aabenbart maa
have været langt ældre. Paa den anden Side forekommer i
Litteraturen det ældste Exempel endog paa det regelmæssige tlalv οΐ =
tvioi først hos Theognis (v. 163 ilolv tf οΐ efter ηολλοί i Iste Led; 1
de homeriske Digte findes af lignende Forbindelser kun tiiij ος
X 107 — tiij oatig ttaiyo; P 640 er af anden Art — og i benegtet
Form ovv. t(f&3 ος X 348, Ψ 345, sml. ovy. tad? οστις Φ 103, ovy. ϊην
öatis B 687, oir. %a& ώς Hymn. in Cer. 262), de ældste Exempler
paa kativ el. ϊα&’ ths = Ivintt hos Piudar (01. 10, 1 og Fr. 161; hos
Homer have vi kun iatai . . St av é) 373 — engang, sml. \v tWt
Carm. Cypr. Fr. 1 og Pind Fr. 60); og af de Eiendommeligheder,
ved hvilke disse Forbindelaer egentlig først faae Præg af at
repræsentere blotte Pronominer el. Pronominalia, findes der ikke
Spor i Litteraturen før den Tid, paa hvilken ogsaa hvtoi kan
paa-vises at have existeret som baade fuldt udviklet og
forplantnings-dygtigt: af den samlede Ordstilling med Omsætning af andre Led
Nord. tidskr. f. !11o 1. Hy række. X. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
