- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
122

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men for rlenne Afledning har der ikke kunnet anføres en
eneste holdbar Grund af nogensomhelst virkelig Betydning,
og den stemmer ikke med de hist og her factisk
forekommende Singularisformer, nemlig — foruden det her Intet
bevisende IVtoc Apollon, de Adv. p. 607 — Femininumsformeu
ένίας (ψυ*ίς ίνίας Aristot. Metaph. V, 1 p. 1026 a 5 Bekker
og iροφϊ,ς ενίας Theophr. Fragm. 8, 1 Wimmer) og selve
Neutrumsformen ίνιον (tviov γένος Theophr. Hist. Pl. III. 13, 7

i Talen hos Sophokles (Aj. 56 χΰδύχιι μίν ’daS·’ urt xti., sml. beslægtede

Forbindelser i benegtet Form som Ant. 750) og Anaxagoras (Fr.

5 Mullach ta-ti olai <Je χαϊ vio; tVi) — thi i Pind. 01. 10, 1 er ved
Inversionen ur t netop fjernet fra ϊστιν, og af ’ίσ& οτιον Æsch. Fr.
295 kan hverkeu ίνιαχή eller ina/o 5 være opstaaet —, af den
uforandrede Verbalform først hos Herodot (VII, 187 τών ηοταμϋη ίση
rärv). Naar dertil kommer, at IVioi — aldeles bortseet fra
Betoningen, der jo ikke forelaa betegnet fra den ældste Tid og altsaa
maaskee kunde have forandret sig, inden den blev graphisk fixeret —
baade ved de bevarede Singularisformer (!»«*?, i’nor, ikke Μης,
ί’νιο), ved den her aldeles constante Ordstilling i Forhold til
Partikler og Præpositioner (ίνιοι öi mods. tlal δ1 o?, lv hioic mods. lanr
I» οΐς osv.) og ved flere Afledninger (Ιπαχή, hia/ov) bestemt er
eharakteriseret som et usammensat Ord, der ikke har Noget med
det relative Pronomen at gjøre — ligesom jo ogsaa 1W og Alt,
hvad dertil hører, er fuldstændigt udelukket fra Udsagn i negtende
Form, i hvilke Forbindelserne af lati og tlaC med relative Ord ere
saa hyppige, og specielt iviott er indskrænket til et væsentligt
snevrere Betydningsomraade end iafl’ öte (Imom kun = stundom,
ta&3 iki ogsaa = engang, som Eur. Alc. 1109, sml. iarai Sr ar og
;.ι· Zre i de før anførte Steder og ovx toti ike oi = altid Her. IL,
120) —, synes der fornuftigviis ikke at knnne være Tale om at
fastholde den traditionelle Forklaring. Den af Bopp, Schleicher
og Curtius (gr. Etym.5 S. 310) foretrukne Sammenstilling med
sanskr. anyas, som jo desuden ligeledes vilde føre til Neutr. SWo,
er allerede paa Grund af Betydningen, skjøndt ikke absolut
forkastelig (sml. forskjellige, adskillige o. 1. og den’sidste Deel af ion.
djrsiiTiiMi), dog heller ikke særlig tiltalende, og tilbage bliver da
kun (hvis man ikke vil antage umiddelbar Nedstamning fra !i i
Lighed med ivrios, αρίσ&ιος o. 1., hvad der paa Grund af Mangelen
paa ethvert Spor af oprindelig local Betydning ikke synes at være
Anledning til) den af Schneider (gr.-d. Wörterb.), Schaefer (ad
Gregor. Cor. p. 864), Lobeck (anf. St.) og Andre hævdede og fra
sprogsammenlignende Side af Benfey og Leo Meyer (Kuhns Zeitsehr.
V S 166) tiltraadte Afledning af Talordet tf;. Men her knnne vi
jo godt nøies med det negative Resultat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free