- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
123

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og sy ιόν έρί&ημη Xen. de Venat. 5, 18, dette Sidste rigtignok
kun efter marg. Steph.*), hvilke Former man trods deres
forholdsviis sildige Optræden i Litteraturen dog netop paa
Grund af denne reent spredte Forekomst synes at maatte
betragte ikke som Nydannelser, men som virkelige Levninger
af en i Talesproget bevaret oprindelig fuldstændig Singularis
ligesom dansk somt af oldn. sumr. Men hvorledes man nu
end vil dømme om ενίοτε, saa have vi dernæst det æoliske
Μρωτα (χατέρωτα Sapph. 1, 5), hvortil ionisk og attisk vilde
svare έτέρωτε (med lang O-Lyd ligesom Stedsadverbierne
έτέρω&ι, έτέρω&εν, έτέρωσε), en Form, som forøvrigt vel kun
tindes substitueret netop for den æoliske (Apollon, de Adv.
p. 606 og 607, hvorimod Hesych. forklarer sit χητέροτ« v. xnl
i’dkoie). Dette Correlativ repræsenterer i alt Fald ikke Acc.
Sing. Neutr. af ΐτερος, thi den hedder ί’τερον, men kan kun
betragtes som en Adverbialdannelse af Stammen, med
Udlyden o uvist af hvilken Grund forlænget til ω (sml. Lobeck,
Elem. II p. 147 not.). Og paa samme Maade repræsenterer
εχάστοτε ikke Acc. Sing. Neutr. af εχαστος, thi den hedder
ΐχαστον. De meget sildigt opstaaede Adverbier πάντοτε og
ύηάντοτε (s. Lobeck t. Phryn. p. 103) kunne selvfølgelig her
ikke komme i Betragtning, men de ere forresten dannede i
god Analogi med πάντοσε og πάντο&εν, som vi finde allerede
hos Homer. Saavel έτέρωτα som εχάστοτε (og ενίοτε) kan man
jo imidlertid antage for opstaaede efter Homer, og deres
Vidnesbyrd kan altsaa strengt taget heller ikke bevise Andet,
end at den formodede accusativiske Oprindelse af ΐτε osv. i alt
Fald meget tidlig var gaaet ud af den sproglige Bevidsthedx).
Anderledes derimod forholder det sig med det tredie
formelle Moment, som jeg endnu har at gjøre opmærksom paa,
nemlig det Forhold, der — som allerede antydet ved det

’) Et formelt Moment, som her maaskee endnu burde tages i
Betragtning, nemlig den fuldstændigt urepræsenterede Fordobling af
t i (Wi osv. i Modsætning til otti, hvor Wackernagel forklarer den
netop som Tegn paa Sammensætningen med den pronominale
Aceueativ 5 = yad, gjør P. Schmitt, Urspr. d. Subst.-Satzes S. 40
(jfr. S. 27 Anm.) opmærksom paa, men uden at drage Conseqventsen
deraf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free