Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes denne Kjendsgjerning kan forliges med den Rolle,
saimne Partikel skal have spillet ved Dannelsen af det
relative Tidsadverbium örs, οτα, öxu og de tilhørende
Correla-tiver, er for mig en uløselig Gaade. Skulle disse Adverbier
tænkes dannede i hver Dialekt for sig? Da maatte ogsaa
Partikelen antages oprindelig at have havt en tilsvarende
forskjellig Form i de forskjellige Dialekter, altsaa dor. xa,
æol. τη, ion.-att. τε. Eller skulle de tænkes dannede paa
en Tid, da der endnu ingen Dialektspaltning var ? Da maatte
man som deres oprindelige Form ansætte den phonetisk
stærkeste, altsaa den doriske, og saa maatte ogsaa Partikelen
oprindeligt have havt Formen xa. Men under begge
Forudsætninger bliver det absolut uforklarligt, hvorledes i saa
Fald just den phonetisk svageste Form af Partikelen,
Formen τε, kunde være kommen ind ogsaa i den æoliske og
doriske Dialekt netop i de Tilfælde, hvor Partikelen
fungerede som det oprindelige selvstændige Ord, medens der i
de secundaire Sammensætninger holdt sig stærkere og mere
primitive Former. Thi deri maa man vistnok være enig med
G. Curtius (griech. Etym.5 S. 487), at i Tidsadverbierne er
den doriske Form exa osv. at ansee for den ældste og ο τα
og οτε osv. kun for meer eller mindre afblegede Alterationer
af denne; men om ogsaa i Partikelen τε den oprindelige
Consonant har været en Κ-Lyd, om denne Κ-Lyd er
identisk med den i Sanskritpartikelen ca, om det i dem begge
er Interrogativstammens gamle indogermaniske k, og om
det er netop dette k, der repræsenteres ogsaa af det doriske
x i Tidsadverbierne öxa, τάχα, ηόχα, ja det er Spørgsmaal, som
umuligt alle uden videre kunne afgjøres under Eet, og ved
hvis Besvarelse netop ogsaa den udprægede Forskjel i
Dialektforholdet for Tidsadverbiernés Vedkommende paa den ene
og Partikelens paa den anden Side har gyldigt Krav paa at
tages i Betragtning. Naar Curtius, idet han udtaler sig for
Identiteten af den sidste Stavelse i Tidsadverbierne οτε, τότε,
πότε osv. med Partikelen τε, henviser til Schoemann og Ahrens,
da er der ingen af disse, der i de af ham anførte Skrifter
overhovedet berører selve dette Spørgsmaal, og Schoemann
(Opusc. IV p. 272 og 305, sml. Redetb. S. 51 og 186) afleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
