Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blevet vraget baade af Lit Roche og Capelle; seuere har
LR. tilføjet endnu eet og C. (der jo forøvrigt overalt skriver
οτε) endvidere to andre. Disse 6 Steder maae vi altsaa
betragte nærmere og see, om det i dem virkelig er
nødvendigt at antage et at eller et i Form af at udtrykt fordi, og
hvorfor det da ikke gaaer an at forstaae Conjunctionen
temporalt eller temporal-causait, hvorved vi, da B. og LR.
ikke have motiveret deres Opfattelse, for det ene Steds
Vedkommende maae gaae ganske paa egen Haand og forøvrigt
holde os væsentligt til C., hvis Beviser for et endnu ikke
temporalt οτε selvfølgelig ogsaa maa kunne gjælde for et
slet ikke temporalt ö τε. Det kan imidlertid strax
bemærkes, at ikke et eneste af de 6 Steder byder os
Conjunctionen i en Forbindelse, som gjennemgaaende kun tillader et
simpelt at, i en ligefrem Udsagusbisætning ved et Yttrings-,
Menings- eller Kundskabsverbum, ja end ikke i en
Causalsætning ved et almindeligt Sindsstemningsverbum, hvad der
til at begynde med heller ikke er synderlig anbefalende.
Blandt B.s Steder vil jeg først tage det ene, hvor LR.
og C. ikke dele hans Opfattelse af οτβ, nemlig τ 56 ff.
Achilleus har der efter Patroklos’Fald, Bjergningen af hans
Liig og Modtagelsen af den nye Rustning stævnet Achaierne
til Things og aabner nu Forhandlingen ved at henvende sig
til AgamemnOn med de Ord: γίτρείδη, i) li ρ τι τόδ’ αμφοτέροισιν
αρειον επλετο, σοι και έμοί, οτε νώί ηερ αχννμένω θνμοβύρω εριδι
μενείναμεν είνεκα κονρης. Hoveddissensen med Hensyn til dette
forskjeliigt forklarede Sted beroer paa, om man opfatter
Hovedsætningen som udsigende eller som spørgende, hvad
der atter staaer i Forbindelse med det Spørgsmaal, om
Hovedsætningens τάδε peger hen paa det, der er nærværende
i Virkeligheden, altsaa paa den nu indledede Forsoning
mellem Ach. og Ag., eller paa det, der kun er nærværende i
Tanken og angivet i den efterfølgende Bisætning, den
tidligere fordærvelige Strid mellem dem. Skal Hovedsætningen,
som de fleste nyere Udgaver, ogsaa begge de bekkerske,
gaae ud fra, opfattes som udsigende, da seer jeg for det
Første ikke, hvorledes Nogen skulde kunne forstaae
Bisætningens ί!τε i Betydningen at (og altsaa τόδα som henpegende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
