Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller hører maaskee Zeus’ Udraah ώ μοι έγών ikke til Nutiden?
Men indrømmet, at l’idsforestillingen ikke spiller nogen
væsentlig Rolle, hvorfor kan da ότε ikke være temporal-causalt? Ja,
istedenfor Grunde giver C. ogsaa her kun Paastande. De to
Steder af Odysseen, siger han, som Andre have anført som
Parallelsteder, kunne ikke gjælde. Lad os da see lidt paa
dem. Det ene er ρ 4f>0 f., hvor Antinoos truer den som Tigger
forklædte Odysseus: Vvv δί, σ ονχέτι καλά διέκ μεγάροιό γ ίίω
ΰψ αναχωρι’σειν, οτε δη καί ονείδεα βάζεις, det andet r l 28 ff., hvor
Poseidon klager for /eus: /.εν πάτερ, ονχέτ εγωγε μετ’ η&ανάτοισι
&εο~ισι τιμήεις ϊσομαι, ότε με βροτοι ον τι τίονσι, Φαίηχες, τοι πέρ τε
ϊμί,ς ϊξεισι γενί&λης. I det første af disse Steder træder
Tids-forestillingen noget stærkere frem (»w), i det andet noget
mere tilbage; men i dem begge udtrykker Hovedsætningen
en nu stedfindende Forventning, og Bisætningen en nu
foreliggende Kjendsgjerning, hvorved denne Forventning
begrundes. Navnlig det sidste Sted er efter sit hele Tankeindhold
fuldkommen parallelt med en Række lignende hos
efter-homeriske Forfattere, hvor der ligesom her er Tale om,
hvad man efter den Erfaring, man nu har gjort med den
i’ller dem, der snarest skulde antages at give Udsigt til det
Modsatte, kan have Grund til at vente sig af Andre (eller
af de Samme under andre Forhold), som Soph. Aj. 1093 ff.
ovx itv ποτ, ίίνδρες, άνδρα Άηνμάσηιμ’ ετι, ΰς μηδέν ών γυναϊηιν εί&’
αμαρτάνει, ο&’ οι δοκονντες ενγενεΐς πεφυχέναι τοιαν&’ άμαρτάνονσιν
έν λόγοις επί) (sml. 1229 ff. ή nov τραφείς <ir μητρΰς ενγενοϊς lino
νψί,λ’ έχόμπεις χάη άκρων ώδοιπόρεις, ϋτ ονδέν ων τον μηδέν άντέστης
νπερ χτέ.), Eur. Slippl. 343 fi. τί γάρ μ’ έρονσιν ο’ί γε δυσμενείς
βροτό.ν, ό&’ η τεκονσα χύπερορρωδοΐσ έμον πρώτη κελεύεις τόνδ’
νποστψαι πόνον, eller med fuldt udskrevet öie (ότεγε — quando
quidem) Plat. Phæd. 84 D—E 1, που χαλεπώς αν τονς άλλοι>e
άν&ρώπους πείσαιμι ώς ον σνμφοράν ηγονμαι τΐ,ν παρούσαν τύχην, ‘ότε
γε μηδ νμάς δύναμαι πεί&ειν, «λλά φοβεΐσ&ε, μη δνσκολώτερόν τι ν\ψ
διάκειμαι η έν τώ πρόσ&εν βίω. Naar man ikke, som f. Ex. Ameis.
i fuldkommen Ligegyldighed for. at det Sprog, der foreligger
i de homeriske Digte, dog virkelig er det selvsamme græske
Sprog, som ogsaa Sophokles, Euripides og Platon talte og
skrev, vil slaae en Streg over alle nok saa iøinefaldende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
