Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget Tilfælde kunde være Tvivl om, at Subjectet for ανώγει
er det samme som for νφαίνχσιν, i cujuslibet doli, som om
der i noget Tilfælde kuude tæukes paa andre Suarer end
den, der kan være lagt ved det givne Raad, og i nexurus
esset, som om μΐ, νφαίνχσιν i det ene Tilfælde blev niere futurisk
end i det andet, kunue vi forbigaae. Selve Betydningen
idet var det ogsaa muligt at gaae ind paa uden at antage
et dobbelt οτε, da det jo vilde ligge nær at betragte den
(hvad Fr. ogsaa selv gjør) som en blot Modification af den
temporale, ligesom den er det f. Ex. i lat. quum (Madv. lat.
Spr.3 § 358 Anm. 2). At δόλον νφαίναιν ligesom andre lignende
Udtryk {μίβεσ&αι, μψίεσ&ια) kan bruges ikke blot om Planers
Læggelse (évl φρεσί, som der tilføies <5 739), men ogsaa, hvad
derved Fr.s Opfattelse maa forudsættes, om deres Udførelse,
kan ligeledes betragtes som givet. Nødvendig er imidlertid
Fr.s Forklaring ikke, da der jo ikke foreligger
Nogetsom-helst, der viser, at Digteren her virkelig har brugt Udtrykket
δόλον νφαίνειν i denne prægnante Betydning, og at i Od.s
Overveielser (μερμι,ριξε v. 354) det af Gudinden givne Raad
factisk er det Indicium, hvoraf han slutter sig til den for
Raadet til Grund liggende skjulte Hensigt, benegter Fr.
ikke, og det skulde ogsaa falde vanskeligt at paavise noget
andet Indicium paa den. Vi kunne da ogsaa med denne
Brug af οτε trøstigt sammenligne saadanne Forbindelser hos
senere Forfattere, i hvilke Bisætninger indledede ved den
samme Conjunction bruges, hvor et Factum, der i Realiteten
tænkes fremgaaet af det i Hovedsætningen omtalte
Forhold (ligesom her Raadet af den skjulte Hensigt),
paabe-raabes som Vidnesbyrd om, at dette Forhold finder Sted,
SOm boph. Ant. 565 σοΙ γονν (nml. ό νοΐς έξίσταταΐ), ο ’ϊ’ εϊλον
σνν χαχοϊς πράσσειν χαχά (i spørgende Form El. 1326 ff. ώ ηλεϊστα
μώροι χαι φρένων τιμώμενοι, πάτερα παρ οτδέν τον βίον χίβεσχΐ ετι,
5) νονς ενεστιν ο! ru’ νμϊν εγγενής, οτ ον παρ αντο~ίς, ΰλλ’ εν αντοϊσιν
χαχοϊς τοϊσιν μεγίστοις οντες ον γιγνώσχετε;) Og med fllldt udskrevet
οτε Arist. Equ. 1121 ff. νονς ονν. ενί ταΐς χύμαις νμων, οτε μ ον
φρονεϊν νομίζετ, εγώ ii’ έχών ταντ ηλι&ιάζω. Under alle
Omstændigheder kunne vi altsaa ogsaa paa dette Sted meget godt
komme ud af det med eu Function af οτε, der er afledet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
