- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
144

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af de angivne Data, vilde fler jo imidlertid dermed ikke
være givet Andet, end at den eventuelle Ære for først at
have indført denne Conjuuction i de homeriske Digte tilkom
ikke Imm. Bekker fra Berlin, men Aristophanes fra Byzants;
at Ar.s Opfattelse var den almindelige i Oldtiden, vilde
aldeles ikke fremgaae deraf, tvertimod lige det Modsatte, at
Ar. ikke forefandt denne Opfattelse som gængs og heller
ikke formaaede at vinde Anerkjendelse for den hos sine
Efterfølgere. Men er det nu ogsaa ganske sikkert, at
Til-føiningerne i de to Hskrr. bevise, hvad LR. troer, de
bevise? Ja, at Glossemet διύ virkelig refererer sig til det deelte
ϋ τε og ikke til ’ότι, og at altsaa Glossemets første
Ophavsmand derved har villet betegue og forklare £ τβ som identisk
med Neutrum af Prouominet ϋστε, er vel sikkert nok.1) Men
at hau har villet betegne og forklare det som Conjunction,
er dermed slet ikke givet; den almindelige Betydning af διό
er jo slet ikke fordi, men hvorfor, og en Opfattelse af ϋτε i
det foreliggende Sted som relativt Adverbium er ved Stedets
Sammenhæng aldeles ikke udelukket, lige saa lidt som at
omvendt f. Ex. LR. selv (Hom. St. S. 75 f.) i Stederne δ 206
og σ 332=392 kan opfatte cl som Conjunction2), medens
Andre vistnok med større Ret opfatte det som Adverbium.
Og endelig er det aldeles ikke sikkert, at Glossemet skriver
sig fra samme Kilde som Scholiet, endsige at det som dette
kan føres tilbage til selve Aristophanes. Buttmann gaaer
ligesom LR. ud derfra — dog uden at udtale sig om,
hvorvidt han anseer Stå for Adverbium eller Conjunction3)—;

’) 1 Pal. staaer Glossemet, som Buttmann udtrykkeligt bemærker,
over o alene (ogsaa Dindorf siger: Voculse S superscriptum in P.
åw). Om Harl. noterer Porson i Varr. lectt. e cod. Harl. blot:
t>, te et, pro interpr. supra d<i; men dette Hskr. har jo ogsaa kun
ό, te. Derimod refererer Glossemet inetåt) i Ven. M sig lige saa
tydeligt til ϊλε.

2) Ogsaa Pfudel S. 39 deler La Roches Opfattelse.

3) Porson havde efter Anførelsen af Scholiet tilføiet; Nempe
Aristophanes cepit pro oate, non pro ό«ύte, hvortil B. bemærker: Immo,
ut ex allatis apparet, pro neutro S, te, quod sit pro &ό te h. e. åi
i), te h. e. dii.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free