Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
istedenfor elideret ότι bruger en anden Conjunction, der paa
Slutningsvocalen nær er aldeles eenslydende dermed og
betyder ganske det Samme? Nødvendigheden af at vælge
mellem et öre, der or Tidsconjunction, og et ό τε, der er
simpel Relativconjunction — for ikke at tale 0111 ό τε som
Neutr. eller Masc. af οστε i pronominal Function eller <5 (0)
som Pronomen eller Artikel med blot forbindende τε —
rummer nøiagtigt samme Qvantum af Tvivl, som
Nødvendigheden af at vælge mellem Tidsconjunctionen ’ότε og
Relativ-conjunctionen ότι, livad der ogsaa praktisk bekræfter sig
ved, at der efter B.s Tid har været, om ikke mere, saa dog
fuldkomment lige saa megen Uenighed om de paagjældende
Steder, som der var tidligere. Ja havde de gamle episke
Digtere digtet f’or et, læsende Publicum og selv forelagt
dette Digtene i en med alle Lettelsesmidler for Øiet
omhyggeligt udstyret Udgave, da var Sagen en anden; men
hvorledes skulde de Mennesker, for hvilke hine Digte
oprindeligt vare bestemte, og som ikke fik dem at læse i en
saadan Udgave, men fik ciem at høre umiddelbart fra
Sangerens Læber, gjøre Forskjel mellem ό τε med og οτε uden
Diastole? Sikkres ved Undladelse af Elisionen i ότι (vel at
mærke under Forudsætning af, at Tilhørerne ogsaa vare
indviede i Hemmeligheden) kunde kun den rette Opfattelse
af Ordets reent udvortes Form; men den brød Homer
sig uden Tvivl ikke en Døit om, den interesserer
Grammatikeren, men ikke Digteren. Homer eliderer jo uden Frygt
for Misforstaaelse f. Ex. ogsaa Stedsadverbierne 0ih, ίίλλοθ-ι,
αν&ι bl. a. foran Vocaler med spir. asper, hvor de altsaa
kunne forvexles med οτε, ίίλλοτε, αν τε (<5 426 αντΰρ έγων ίπ I νϊμς,
ό-Ο" ίσιασαν έν ιραμά&οισιν, ψα, & 512, Κ 520 Ρ 54; δ 684;
I 690, σ 48); hau eliderer uden Betænkning ikke blot
Accusa-tiverne με, σε, men ogsaa Dativerne μ οι, σοι (z 165 <!? μ’ ϊ&ελεν
φιλόττβΐ μιγήμεναι, A 170 f. ονδέ σ οίω ένθάδ’ άτιμος εών αφενός
καί πΐοντον όφνξειν), og bryder sig ikke det Mindste om, at
Elisionen ogsaa kan medføre Muligheden af en dobbelt
Opfattelse (il 207 τηντά μ’ «γειρόμενοι &άμ έβάζετε); han eliderer
ίίμμι, νμμι, σφι uden Frygt for Forvexling med ίίμμε, ΐμμε, σφε
(.Η 76, Κ 551, r 300 og oftere), og hvem kan med fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
