Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommen formel Sikkerhed sige, om han o 239 f. (tL&i γάρ vv
οί αϊσιμον i]tv ναιέμίναι πυΧ/.οΐσιν (ίιύσσοντ’ Χργείοισιν) Og paa flere
lignende Steder har tænkt sig Participiet i Accusativ eller i
Dativ? Her er der intetsteds nogen smaalig Omsorg for, at
Ordets blotte ydre Form endelig skal træde aldeles
umis-kjendeligt frem; den bliver det Tilhørerens Sag at opfatte
som han kan. mens Verset strømmer forbi hans Øre —
længere Tid har han ikke dertil —, han vil ogsaa nok
forstaae, hvad der udkræves til at fatte Meningen, og Resten
er Digteren fuldstændigt ligegyldig. — Saaledes staaer det
altsaa til med Bekkers eneste Argument; meu maaskee La
Roche har udfundet bedre Grunde. Jeg skal for Sikkerheds
Skyld anføre ogsaa dem ordret; mærkelige nok maae de i
alt Fald erkjendes at være. „Wir haben freilich“, hedder
det Hom. Unters. S. 123, „kein ausdruckliches Zeugniss
dafiir, das "n nicht elidiert, wie z. B. in Betreff von περί
oben eins angefiihrt ist (det er rigtignok Skade, især da som
sagt i ikke ganske ringe Udstrækning apostropheret οτ
forklares ved οτι, saa man let kunde troe, at Traditionen
netop var for, at ’ότι kunde elideres), aber jeder, der etwas
mit den Regeln der Prosodie vertraut ist, wie sie Herodian
und seine Vorgänger aufgestellt haben, wird vollständig
iiber-zeugt sein, dass eine Elision bei τί ebenso wie bei ότι
un-möglich ist (han skulde heller have sagt „bei οτι ebenso wie
bei t/’“; thi om ikke-Elisionen af τί er der jo ingen Tvivl).
Es sind schon oben die Fälle erwähnt, wo es den Hiatus
duldet o 83 δώσει δέ τι tv γε φέρεσ&ηι. & 136 ονδέ τι ϊιβης. J1 593
‘ότι "Εκτορα (ja, denne sidste Hiatus have vi ogsaa allerede
omtalt og seet, at den aldeles Intet kan bevise, og Hiaten
efter τι kommer os ikke ved). Die alten Grammatiker (nu
kommer Beviset) sahen strengstens darauf, dass nicht zwei
verschiedene Worte, die mit denselben Lautzeichen
geschrie-ben wurden, dieselbe Betonung bekamen; so unterschied
mau πόσος, πο’ίος von ποσός, ποιος, τίνος von τη’ός, τίμησαι, τιμησαι
und τιμί,σαι, woi’iir freilich gewöhnlich τιμί,σειε eintrat. So
betonten die alten Grammatiker die Imperative εϊπί, svqé, auf
der letzten zum Unterschied von den Indicativformen είπε,
είρε-, beim Genetiv Plural der Wörter χτίστης und αφν>) wichen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
